D.Duck skrev:"Gammelt lort" kan jeg heller ikke skrive under på.
Jeg har købt en del brugte Maxell bånd og de virker upåklagelig på mine maskiner (Revox og Sony). Ingen dropouts, fuld frekvensgang og INGEN afsmitning overhovedet .
Til gengæld har jeg kasseret mange BASF, Sony, Ampex og enkelte TDK
Per H
Ovenstående kan jeg støtte!
Jeg har henved 75 stk 10" Maxell XL I 35-180B og ingen af disse har problemer af nogen art. Det være sig ekko - snavs (SSS) - dropouts eller noget - de er fine og som ny. Desuden en større mængde BASF - primært LGR 50 (proff/radio) samt Agfa PER528 (proff/radio) - PER525 - alle disse er fejlfrie. Jeg ved positivt, at alle disse bånd har været opbevaret i deres kassetter samt stået tørt. Disse bånd lader sig i øvrigt også opspole fuldstændig glatte som en barnenumse.
Når det så kommer til mine Sony (SLH - 11 - 740B) - Ampex Grand master - Ampex Grand master 456 - samt TDK (SA-35-180M EE) ser det lidt mere betænkeligt ud. Nogle af disse blandt mine har lidt SSS, dog ikke meget). Jeg kan sige, at der blandt mine ca. 30 Sony SLH - 11 - 740B har 100% fejlrate. Så de kan ikke anbefales
af mig, i hvert tilfælde. Jeg vil ud fra mine egne erfaringer stemple den nævnte Sony-type samt Ampex'erne (Grand Master samt Grand Master 456) som de værste.
Dette understøtter vel i bund og grund, at der er
nogle båndtyper, som man, hvis de har været opbevaret ordentligt (ej fugt) - og i deres kassetter - langt fra højttalermagneter mv., sagtens kan bruges af den kritiske båndoptager-enthusiast og kunne holde i maaaange år frem..
Jeg ville personligt, for at prøve at besvare trådstarter Rimmer's spørgsmål, godt kunne anbefale Maxell-båndene (XL I) - af typen 35-180B / 90B ) - som der heldigvis er solgt mange af, og som derfor kan findes.
Der nævnes tidligere, at japanske og amerikanske bånd fra 80'erne kunne være under mistanke - og det understøtter mine egne opdagelser også. dog vil jeg nævne, at Maxell i tilfælde af XLI 35-180B / 90B ikke bør være under mistanke. Der går en (måske troværdig?) historie om, at amerikanske OG japanske båndproducenter i starten af firserne gik bort fra at bruge hvalklister som en del af bindemidlet i båndene - men det gjorde Maxell ikke...de fortsatte. MÅSKE kan der her findes en del af forklaringen??
Nu er tingene ikke altid så enkle, som nogle gerne vil gøre dem til. Hver enkelt båndproducent fremstillede jo flere typer - alt efter, hvilket marked de henvendte sig til - og der kan vel sagtens være grund til at tro, at jo mere, man i datiden skulle betale for et bånd og jo hårdere brug, det var designet til (fx 35 vs 50 mikron tykkelse
- backcoated el. ej osv..) jo mere robuste kunne de være - også over tid..
Jeg har for mange årtier siden lagt mig fast på Maxell-båndene (XL I 35-180B / 90B (35 mikron)) og mine maskiner passer til disse. De kører fantastisk. Jeg kan dog ikke udelukke, at nogle måske har/har haft nogle Maxell-bånd (XL I), som har været opbevaret stærkt kritisk og sjusket - og som følge deraf også kan være tralse.
Jeg synes, at det er meget kategorisk at stemple alle gamle bånd som noget "gammelt lort" - det er ikke tilfældet.... langtfra, men man skal selvfølgelig kende sine varer/preferencer - men sådan er det vel med det meste. Jeg kender ikke de nyere bånd- da jeg ikke har haft brug for at købe disse.
Det ville i øvrigt befordre debatten, hvis indlægsholderne kunne være lidt mere specifikke med båndtyper (type-betegnelser og ikke kun "mærke") - det ville gøre det noget lettere at finde ud af, hvad man skulle danse uden om, og hvilke typer, der kan anbefales.
Edit: Og så kan man jo også vinde noget "lyd" ved at lade sin båndoptager justere ind til en foretrukket båndtype jf. kalibreringsbånd - dem kan man købe på fx Ebay.
Vh
freddy