Den præmieløse konkurrence fortsætter om lidt.
Her er først nogle billeder af radioen efter, den er renoveret.
Herunder hører også en utrolig solstråle-historie.
På sidste billede ses det originale udgangs-rør EL84/Telefunken ved siden af et 100% dødt EM80 fra radioen, også Telefunken.
Historien er som flg.:
Da jeg tændte radioen første gang bemærkede jeg, at anodespændingen var meget lav ift. den opgivne værdi på diagrammet. Det problem prioriterede jeg ned, for selvom den var 45 volt for lav, kan radioen sagtens fungere.
Jeg gik igang med, at få liv i AM & FM, for en finger på grammofonindgangen sagde, at der var rigelig og rimelig uforvrænget lyd i lavfrekvens-delen.
Rensning af korroderede omskiftere og alle rørsokler samt udskiftning af en dårlig elektrolyt i FM-detektoren skaffede rimeligt liv i spillen. Jeg formodede, at alle papir-kondensatorerne var modne til udskiftning, og i det mindste, havde jeg tjekket EL84 kathodespænding hvis nu overførings-kondensatoren til styregitret var læk. Kathoden lå lidt højt, ca. 9,7V i forhold til de forventede 6V. Ikke noget problem i første omgang (troede jeg).
Alle rør gennem rørtesteren og ALLE rør mellem 95 og 100% emission ift. nye.
Hold da kæft
Telefunken vidste hvad, de havde med at gøre, når de producerede rør for bortset fra EABC80 fabrikat Lorenz, tror jeg, at alle rør er originale, fabriksmonterede TFK'er.
Det forundrede mig, at der praktisk talt ikke var brum i radioen, for hovedelektrolytterne måtte være slappe, og dermed forårsage lav anodespænding. Det måtte vente, og jeg gik igang med at tjekke/udskifte papir-kondensatorer. Alle, jeg mødte, var vildt ved siden af deres påtrykte værdi. 2~10 x større end påtrykt, hvilket skyldes, at de opsuger fugt. Samtidig ødelægges ESR og der er stor risiko for læk. På et tidspunkt rundede jeg EL84 udgangen og ud røg koblingskondensatoren til styregitret. Med en ny kondensator monteret, faldt kathodespændingen til opgivne 6 Volt og anodeforsyningen steg til normal værdi. Hmm... Tilbage med den gamle kondensator og... på styregitret af EL84 målte jeg +7,3 volt
Det originale EL84 trak altså vildt meget anodestrøm, og trak dermed forsyningsspændingen ned.
Utroligt, at røret havde overlevet, og med 95% emission ift. et nyt. Jeg vil forsværge, at det kan ske; rørene ødelægges hurtigt, hvis de får så mange + volt på styregitret, men ikke dette.
Længe Leve TFK, kan man vel tilføje
Kig på billederne. Der er strøet røde Wima'er med rund hånd tillige med nogle 10nf axiale Vishay kondensatorer, jeg havde i skuffen.
Radioen spiller nu til UG på FM, og med et nyt magisk øje EM80, tillige med en kabinet-rensning, begynder der nu, at kunne ses en ende på projektet.
Billeder af det samlede apparat i morgen tillige med løsning på quiz'en.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.