Nå -så kom jeg lidt videre i aften....
At forme med opløste legoklodser er ikke for børn...Det er flydende - klistret og skal størkne stille og roligt natten over. Det er svært at forme undervejs, da hele skidtet rykker sig, hvis man begynder - det er ikke let at få det til at se pænt ud. Der er detaljer, som man skal tage hånd om med det samme:
- den metalplade, som tungen skal hvile på, skal være adskilt fra plast - da den vel ellers vil hæfte så man ikke kan få lyskassen af igen, når plasten er størknet. Dette har jeg forsøgt klaret med et stykke mellemlægspapir.
- skruen til fastgørelse skal kunne komme i igen og ned og have fat i metalgevindet nede på metalstykket = man skal give plads i plasten til at skruen uhindret kan komme igennem - og at der kan ligge en skive mellem skruehoved og plast.
Man skal altså "støbe" medens en skrue eller tilsvarende (fx en tændstik) sidder i plastmassen - men den skal ikke støbes sammen med plasten - en gemen øvelse. - man skal jævnligt bevæge tændstikken for at holde hullet frit og for at den ikke bliver indstøbt i plast. aarrgghhh.....
Kønt er det ikke, men jeg tror, når plasten er størknet, at funktionaliteten er ok - og hvis man så med små fikse redskaber-- file - aflagte tandlægeinstrumenter mv. kan rette lidt op på det grimme udseende, så må det være det. At lave en slidse op gennem plaststykket vurderede jeg var for svært - så det undlod jeg modstræbende.
nu nogle billeder - først kommer den "lette" side - sammensvejsning af den brækkede tunge, hvor plasten fra det gamle stadig er til stede.
Dernæst 2 billeder, som viser den venstre, svære sides arrangement, hvor plasten fra den gamle tunge var forsvundet. Der skulle bygges en ny funktionsdygtig tunge - behold....kønt blev det ikke, som sagt.
døm selv!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.