Yes. Onsdag i Efterårsferien var det endelig blevet tid til noget seriøs Far-Teenagedatter-Kvalitetstid.
Så vi drog afsted, ned til “Den Tykke” på hjørnet af Vesterbrogade og Vedelsgade. Og missionen var klar: Vi skulle have det ekstra eksemplar af “Captain Fantastic...” og The Police’s “Zenyatta Mondatta” (til Teenagedatteren) og jeg selv skulle i hvertfald som minimum have de eksemplarer af Whitesnake’s “Saints & Sinners” og Thin Lizzy’s “Thunder & Lightning”, som jeg allerede tidligere havde spottet i bunken med “lige-kommet-ind”.
-“Lige-kommet-ind” har så ikke så meget at gøre med, hvornår tingene er kommet ind nede hos “Den Tykke”. Det er mere et udtryk for alt det, han ikke lige har fået taget sig sammen til at sortere og sætte i orden endnu.
Og der var temmeligt meget, som “lige var kommet ind”. Det blev faktisk en på alle måder indbringende dag, ikke mindst for “Den Tykke” - og på den måde blev vi alle sammen glade.
Selvom jeg endte med at betale for det, har jeg ikke helt styr på, præcist hvad Teenagedatteren fik slæbt med hjem. Men der var ihvertfald både Queen (som hun fik handlet ned fra 90,- til 10,- fordi den var snavset) og Rick Astley imellem - og spørg mig ikke om hvordan en 15-årig i det herrens år 2020 finder frem til og får en fetisch for Rick Astley. Der er ting, Forældregenerationen har bedst af bare ikke at vide.
-Og pånær “Captain Fantastic”-pladen, der var pist-væk må man sige, at missionen blev accomplished and then some.
For der var også uventede goodies i mellem. Ting, der kom med fordi de så spændende ud. For eksempel;
Stevie Wonder - Music Of My Mind (STMA 8002)
6223901B-8E15-4BC7-A923-756B17B3FFC8.jpeg
Udgivet i 1972 som Vidunderbarnet’s 14. (!) album på (Motovn) Tamla Records og det første album, hvor Stevie fik fuld artistisk frihed til at gøre stort set, hvad han havde lyst til. Og det, han havde lyst til, var at lege med synthesizere bla. “TONTO”, som var en heftigt modificeret Moog III.
Det kunne man godt frygte, at der var kommet noget værre noget ud af. Men det er ikke tilfældet. Pladen er umiskendeligt Stevie Wonder og umiskendeligt Motovn. Musikken er ikke helt så hit-orienteret som f.eks. “Hotter Than July”, men alligevel så meget derhenad, at den næsten fremstår som en slags forstudie.
Stevie spiller stort set alle instrumenter selv og selvom produktionen roder en smule ind imellem, så er det helt sikkert en keeper her hos mig.
“Kasseret fra Esbjerg Bibliotek” stod der på coveret af en plade, der endnu ikke havde fundet sin plads i “Den Tykke’s” diminiutive Jazz-sektion (han har sikkert heller ikke vidst, hvad det var).
Men det gjorde jeg, for det var:
Abercrombie Quartet - Abercrombie Quartet (ECM-1-1164)
BB96EC01-5EB7-4652-83FF-060A89CCAA6B.jpeg
Æteriske lydbilleder for elektrisk guitar, klaver og rytmegruppe med free/fusion-jazz geniet John Abercrombie og så selvfølgelig på ECM. Jeg køber alt, jeg finder, der er udgivet på ECM og det er der to grunde til:
For det første fordi ECM altid er perfekt produceret, som regel af Manfred Eichner himself. Og for det andet fordi ECM specialiserer sig i musik, der IKKE er mainsteam og “tilgængeligt”.
Og sådan er det også med “Abercrombie Quartet”. Der er de her plader, som ved første gennemlyt er ok-men-ikke-noget-særligt. Men som så på en eller anden måde formår at vokse og kryber ind under huden på een efterhånden som man får hørt den igen og igen. Og lige pludselig går det op for een, at man stort set ikke har hørt andet den sidste uges tid,
Sådan en plade er “Abercrombie Quartet”. Ihvertfald for mig og det er mig ubegribeligt, hvordan nogen har kunnet finde på at kassere den. Helt ubegribeligt.
Sidste nedslag i brugtpladeindustrien for i dag er:
Jimmy Cliff - The Harder They Come (ILPS 9202)
402B80FC-39FF-4975-B2A3-F3F4826172F9.jpeg
Soundtracket til den jamaicanske gangsterfilm fra 1972 bragte reggeaen og Jimmie Cliff udenfor Jamaica’s grænser længe før vi havde hørt om Bob Marley. Jeg har endnu til gode at se filmen, som vistnok blev genudgivet i 2013. Men jeg ved, at den ligger på Youtube og pladen indeholder ihvertfald alle de rigtige numre. Bla. “Rivers Of Babylon”, “Many Rivers To Cross” og “Pressure Drop”.
Det er bare en rigtigt fed plade og en fin måde at gå på weekend på, mens mørket sænker sig over en by i provinsen.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.