kj2005 skrev:bjerager skrev:
B&O har så vidt jeg forstår det kun tænkt sig at producere 95 af de her beogram 4000 for at fejre firmaets fødselsdag - og som et markedsføringsgimmick - jeg tror ikke de taber på at lade det være op til andre at levere pickuppen.
Det med at B&O kun skulle producere 95 styk kender jeg intet til, og at de vil gøre det som et kick til markedsføringen......pas
Forholder det sig sådan virker tiltaget helt modsat på mig......
"Bang & Olufsens Beogram 4000c Recreated Limited Edition er 95 originale eksemplarer af vores mest ikoniske pladespiller, som vi – for at markere de enestående oplevelser, vi har skabt i løbet af vores 95-årige historie – har renoveret, så de kan bruges i et moderne setup, samtidig med at vi har bevaret deres tidløse karakter." - se https://www.bang-olufsen.com/da/dk/hoejttalere/beogram-4000c
Ud over det, så er de nu begyndt at tilbyde at man kan få renoveret sin gamle pladespiller - for 38.000.... Det lyder dyrt, men jeg vil gætte på, at der reelt set er tale om at man får en helt ny pladespiller for de penge. Og så kommer de og henter den hos dig og afleverer den hos dig igen.
https://www.computerworld.dk/art/257962/b-o-kan-renovere-din-gamle-pladespiller-for-blot-38-000-kroner-haaber-at-skabe-en-hel-industri-med-high-end-genbrug
Jeg synes egentlig tanken bag er meget sympatisk - man prøver at bevare det klassiske design, og man går imod "brug og smid væk" trenden:
”Vi lærte også, at bare fordi et produkt er brugt, så er det ikke uinteressant. Vi solgte pladespillerne til 75.000 kroner stykket - og det gjorde vi bevidst, fordi vi ville ændre på værdiopfattelsen af elektronik. Det var et ekstremt tilfælde, men hele pointen er, at ting kan blive relevante og værdifulde, selvom de er brugte,” fortæller Mads Kogsgaard Hansen."
”Efter vi er gået ud med pladespilleren, så sker det i hvert fald en gang om måneden, at der er en forbruger, der ringer til mig og siger, at vedkommende har et eller andet Beomaster-system derhjemme, som man ikke nænner at smide ud. Om vi ikke kan gøre noget ved det."
"Jeg ved godt, at det ofte er klassiske designs, som rammer folk i hjertet. Det vil vi gerne hylde, og det er vil stolte af. Men vi skal bringe det videre."
"Men jeg tror, at når vi får sat det i system, så vil jeg gerne skalere de har ting. For der er nogle forretningsmuligheder, hvis vi kan gøre det på den rigtige måde.”