Farvel til pigen fra Ipanema

[Captain Phoenix]

Så har endnu en kendt og afholdt sangerinder forladt os - i forrige uge var det Tina Turner, og nu (5. juni) altså Astrud Gilberto. Som Tina Turner blev hun 83 år, men karrieren var meget anderledes.

De fleste kender utvivlsomt pladen og sangen, der med ét gjorde Astrud Gilberto nærmest verdenskendt.
Det er selvfølgelig sangen "The Girl From Ipanema" fra et at de mest solgte og populære jazz-/bossa nova-albums overhovedet.

R-170884-1324248990.jpeg

Astrud Gilberto havde ikke indsunget/udgivet noget før hun sang på albummet her, hvor hendes daværende mand Joao Gilberto også synger (på portugisisk) og spiller guitar.
Så ligesom med Tina Turner var der altså tale om et ægtepar, der optræder på samme album - men her holder parallellerne så op.

Turner nærmest kæmpede sig ud af et voldeligt forhold (til Ike) og opbyggede i årrækken herefter sin egen store og lange karriere.
Gilberto forlod sin mand (Joao) for at finde sammen med saxofonisten på albummet, Stan Getz. Jeg mener at have hørt/læst, at de allerede under indspilningerne i 1963 havde et forhold - hvilket Joao opdagede - men i hvertfald havde de det senere (dog kortvarigt - Getz var en del om sig...).

Astrud Gilberto fik ikke nogen stor karriere (som Tina Turner), men var med i et par film, udgav et mindre antal album og optrådte sammen med store pop- og jazz-navne ved forskellige lejligheder - dog uden at nå samme højde af popularitet, som den Grammy-vindende debut om Ipanema-pigen nåede.

Men trods den "beskedne" karriere kender alle hendes stemme - og såvel sangen og albummet holder endnu. Det snurrer hyppigt her i huset og har nok været en del af manges vej ind til jazz-musikken.

Så tak for det, Astrud Gilberto - og Rest In Peace.

[Elway]

Ja. Og tak for en god nekrolog. Her i huset har brasiliansk musik en særlig status da konen er fra de kanter.

Astrud er “ved navn” ikke så kendt som man skulle tro i Brasilien. Nogle kender hendes navn ja, men hendes produktion er noget anonym, fx set i relation til Elis Regina - der har absolut kultstatus og som fx fik en statsbegravelse på niveau med Ayrton Senna.

Girl from Ipanema er som sang en gigantisk kulturel markør og national stolthed, men langt færre end man skulle tro i Brasilien kan sætte navn på Astrud selv. Efter sigende blev hun heller ikke indledningsvist krediteret og fik kun ca $120 for hendes arbejde på pladen. Lidt underligt, men sådan kan det jo gå.

Jeg vil ikke kalde hende en stor vokalist, men hendes milde, sødmefulde stemme er et godt match til genren. Og at hun kunne synge på engelsk har helt klart ladet hende kunne ride lidt ekstra højt på bossanova-bølgen internationalt. Men jeg nyder hende, som sagt er hendes stemme god til den bløde, sensuelle “feel” i bossanovaen. Og både på engelsk, men også portugisisk (som jeg forstår det meste af).

Anyways, hun får en snurretur på grammofonen idag. RIP.

PS: historien om sangen og den kvinde som sangen blev inspireret af: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Girl_from_Ipanema
http://helopinheiro.com.br/biografia/#
http://helopinheiro.com.br/a-garota-de-ipanema/

PPS: og en video-snas med Astrud fra et par år efter udgivelsen - her 1965: https://www.youtube.com/watch?v=soWqSb5FZZg

[ralphandersen]

I podcasten jazzkonversationer var der en episode om Getz/Gilberto pladen (https://www.facebook.com/10007624365321 ... l/?app=fbl ). Den Gilberto, der bliver nævnt i titlen er Joao Gilberto og ikke Astrud, der kom med på grund af et indfald og ganske rigtig ikke fik meget ud af det i første omgang, hvad penge angår.
Jazzkonversationer er bortset fra det ofte værd at høre. De havde fx en hel sæson hvor temaet var plader indspillet i 1964.
De kan godt være lidt langhårede og jeg spoler når der går for meget freejazz eller fusion i den, men de ved meget og er gode til at formidle det. Og så er de begejstrede.