Egentlig gider jeg ikke spilde tid på neg. kritik , men når man som almindelig entusiast lytter til musik, og ikke selv er musiker, opstår der en form for håbløshed indeni, når man ser negativ kritik af en musikers virtuose evner....
Zig skrev:@SpuncutEgentlig gider jeg ikke spilde tid på neg. kritik , men når man som almindelig entusiast lytter til musik, og ikke selv er musiker, opstår der en form for håbløshed indeni, når man ser negativ kritik af en musikers virtuose evner....
Fair enough....
Det er meget poetisk udtrykt....og egentlig ret robust i sin forsegling.
Jeg undrer mig dog over denne "håbløshed". Sådan har jeg det ikke selv. Men jeg er nok ikke til virtuositet. Ja, det er måske ligefrem sådan, at virtuositet giver mig en fornemmelse af håbløshed. Alle de øve-timer, og hvad er resultatet....?
Dirty Harry skrev:Det er med meninger som med r**h*****, det er noget alle har.
Zig skrev:Hvorfor lytter vi til musik?
Der er nok mange svar på det spørgsmål.
Et del svar for mit vedkommende er ordet "resonans". Jeg reagerer postivt på nogle resonanser og negativt på nogle andre. "Resonans" skal både forstås bogstaveligt men også i overført betydning.....og jeg kan få det meget dårligt, hvis jeg tuner ind på nogle negative "vibrationer", hvorfor det ikke altid er lige let for mig at blive introduceret til ny musik.
Trompetisten Woody Shaw har nogle meget interessante "mellem-toner" (Miles Davis var vild med ham), som får hårene til at rejse sig hos mig. Jeg kan ikke lide det. Woody havde et meget tragisk livsforløb, som jeg mener bliver reflekteret i hans musik og feedbacket tilbage til hans liv.
To af de tre omtalte Herrer i "Telecaster klub" døde før de blev 50 også med et tragisk livsforløb.
Det er min påstand, at det kan høres i de toner, de frembringer fra deres instrumenter, hvorfor jeg igen takker nej.
Brugere der læser dette forum: Ingen og 25 gæster