Scorede et sæt Carlton den anden dag. Skulle egentligt kun hente en Nak-kasettemaskine til Anders, men manden havde altså også det sæt her - til afhentning. Så siger men jo pænt tak.
Har lige lånt et billede fra nettet, da der ikke er mere strøm på kukkassen. Den ene 8" bas ser ikke så køn ud
Spørgsmålet er om man kan gøre noget ved det? De måler ok, men synd med den coating. Diskanterne måler også ok iøvrigt. Racetrack'erne er slavebasser.
Delefiltret er en speget sag med en masse lytter i serie:
Alle fire 300 uf er helt færdige. De er blevet til modstande i stedet og de små polyester var simpelthen gået fysisk i stykker:
Der sidder en 82 ohm modstand, den ser helt forvitret ud - men den måler fint:
Jeg vil mene at de 600 uf tjener som højpas på bassen for at undgå usunde blafrebevægelser i slavesystemet? Man burde vel kunne bypasse dem?
Iøvrigt var alle fire membraner trykket noget ind. Jeg har "klodset" dem op bagfra og håber at de så sætter sig på plads med tiden. De burde kunne reddes, under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at forsøge, sådan er det vel bare i den her branche
Helt overordnet er jeg ikke voldsomt imponeret af kvaliteten. Blik-chassis til 8" og de sædvanligt ultra tynde ledninger mellem enheder og filter - og stumperne i filtret virker heller ikke top notch. Kabinettet er jo pænt stort, så man overraskes over hvor lette de er at løfte på - heller ikke en god indikator. Men nu må vi jo se...