Jeg har lige købt lidt rør (igen...). Blandt dem var flere Mullard og Miniwatt rør (begge Philips mærker). Ca. halvdelen var ægte Philips rør med de specielle Philips koder. Den anden halvdel var fra enten RWN (DDR) eller Tesla, men med Mullard og Miniwatt tryk. Og på trods af overskriften tror jeg ikke de er falske. Philips har bare kunnet købe rørene til en lavere pris i Østeuropa end de selv har kunnet fremstille dem til.
Så pas på derude! Hvis i leder efter et bestemt rør, skal i ikke bare købe et med det rigtige navn trykt på - specielt ikke hvis det koster en formue. Jeg er dog ikke utilfreds. Jeg anede ikke hvilke mærker jeg ville få, prisen var OK, og rørene er også fine allesammen.
Venlig hilsen
Mikkel C. Simonsen