Jeg har tilbragt en dags tid med at restaurere min studietidshøjtaler: High Fidelitys Satellit højtaler. Det var en superfed sag i sin tid og den har, ligesom min Radford STA15, fulgt mig i de sidste 34-35 år. Godt nok er det sæt, jeg nu har gang ikke helt det samme som det oprindelige sæt (som stadig venter på at blive samlet igen). For begge sæt gælder det at kabinettet er Ole Klifoths originale, men Focal 5N402DB enheden i den restaurerede højtaler er en opgradering fra den original 5N501DB, med støbt kurv (?) istedet for presset plade.
Efter at jeg købte det brugt i danmark for 4-5år siden har sættet stået stille i nogle år, for det var et trist genhør: underligt fladt og livløst og uden dybdeperspektiv.
For mange (endnu flere) år siden købte jeg nye Monacor filmkondensatorer til det originale sæt og havde mange ideer om at sætte dem ind i delefiltret. Men da jeg endelig havde tid, viste det sig, at de var næsten umulige at passe til i delefilterprintet. Surt.
Så istedet beslutttede jeg mig så for at sætte nogle andre filmtyper i: for at få plads og for at få de helt korrekte kondensatorværdier besluttede jeg at brug tre gange 2x18µF til de tre 36µF kondensatorer. Solen laver 33µF og 39µF men jeg syntes at jeg ville følge Oles originale design så det blev altså 2x18µF polypropylener fra JB capacitors. Det viste sig at være en god ide, for de passede helt fint i printet og to-høje, var de stadig ikke helt så høje som spolerne i filtret.
For at more mig målte jeg kapacitancen på de WICON bipolare 36 µF som sad i delefiltret....Hold da op: den der var nærmest på den påtrykte værdi var på 42µF, de andre spændte fra 76 µF til 97µF, De to 15µF kondensatorer målte 18µF og 21 µF. Så derfor tror da Fanden, at de lød uldent og flade.
Jeg har kun lyttet en ti minutters tid her til aften på Satelliterne, men de lyder faktisk temmeligt lovende, og måske ovenikøbet lidt mere levende og præcise end mine LS3/5A.....