af Sandie » søn 27. jan 2013 10:36
Hej evox
Jeg har haft et par IMF Super Conpact II. Det var min 3. højtaler. Jeg ville have noget god lyd og efter at have lyttet til en række muligheder gik valget på dem. Jeg havde ikke taget højde for at Super Compact II er temmelig tunge at trække. Min gamle Bjørn & Klein på 2 x 20 w var helt utilstrækkelig. Det var derfor nødvendigt at få noget mere kraft på. På IMF's Officielle hjemmeside skriver de, at anbefalet effekt er fra 10 til 100W RMS. Jeg vil sige for at være i sikker havn, bør man have i hvertfald 100 W til rådighed. Ellers er der bare ikke kraft nok til et rimeligt lydtryk uden at forstærkeren går i knæ og klipper. Jeg har prøvet at svide en diskant af på den konto. Det fik mig at indse det nødvendige i at have en forstærker, som har kræfter nok.
Lyden i IMF Super Compact II er god, luftig og giver et nyanceret lydbilled. Lyden er hvad jeg kalder "klassisk tilbagelænet engelsk lyd". Transient ivrig nok. Naturligvis mangler de noget bund, som alle mindre højtalere i "reol-klassen". Anbring den hen imod et hjørne, så får de lidt løft.
Jeg ville godt have mere bund med, så jeg skiftede senere til ALS 40 fra IMF. de 2 8" bas-enheder og et noget større kabinet leverede varen. Dog syntes jeg at Supercompact'erns luftighed manglede lidt. ALS 40'erne var lidt mere "tilbagelænede".
Rigtig god fornøjelse med dem.
Hilsen
Sandie
Dynavector Karat 17D3, Dynavector 23R, Dynavector DV505, Rega Planar 3 (x3), Stax CAX, Stax DA80M, IMF SRPM Mk IV (og nu også med Pickering XSV5000)