Captain Phoenix skrev:Store Vintage Receivere - Luxman R 1500Jeg var lige ved at starte en tråd om "SVR" - Store Vintage Receivere - men den er jo lige her!
Herligt at også andre husker dem – de store receivere fra dengang de var øverst i modelhierarkiet.
Flagskibene. Top of Line. Receiver-Königen.
Det var de helt store modeller – dem med alle de mange features og flotte specifikationer.
Dem, man som teenager eller ung mand kun havde råd til at kigge på.
Og drømme om – selvfølgelig – mens man klarede sig gennem hifi-hverdagen med modeller et godt stykke længere nede i rækken.
Herligt med en tråd for at mindes den æra, hvor anlæg måtte fylde meget – og gerne se ud af endnu mere.
Og hvor receiveren var omdrejningspunktet i et ordentligt HiFi-anlæg (inden de separate enheder tog over med effektforstærker, forforstærker, for-forforstærker, tuner, equalizer osv.)
Lad os få nogle flere af de gamle kæmper frem igen med foto, beskrivelser og historier!
Nogle af dem er sikkert stadig i brug rundt omkring – så det kan også blive til historier om deres lyd og restaurering af dem.
Der er vist ikke nogen helt fast definition på hvad en Monster (eller bare "Stor") Vintage Receivere er, men det kunne være:
• Alder: 25+ år.
• Effekt: 2 x 100+ Watt (målemetoden ikke så vigtig, men høj effekt altså)
• Features: Mere end normalt (indgange, udgange, justeringer, instrumenter mv.)
• Størrelse: Bredde 45+ cm (dvs. over den ”standardiserede” bredde på 43,5 cm)
Så her kommer en lille historie & fotos af min Store/Monster Vintage Receiver - Luxman R 1500
På guloggratis.dk faldt jeg over en annonce for en Luxman R 1500. Sælgeren boede i nærheden (på et herberg – lidt mystisk…) og forlangte en fair pris, tog jeg ud og så på den.
Teknisk lød til at være i orden – og på mange måder var den ganske pæn af sin alder. Dog havde den nogle grimme ridser på den ene side efter at have været lagret på højkant.
Nå – jeg fik slået lidt af prisen (”OK – det er jo sidst på måneden” sagde sælgeren – det var vist omkring d. 18.ende…) og slæbte af sted med små 20 kg Luxman receiver.
Luxman har for mig været lidt af et prestige-mærke (sådan som Audi er prestige ift VW, Seat eller Skoda - men grundlæggende lavet af samme komponenter), så jeg var rigtig glad for at få R 1500’eren ind i samlingen.
Den blev produceret fra 1975-78 (altså et stykke tid før det gik helt galt for Luxman...) og havde to mindre ”brødre”– R 600 og R 800.
Den yder 2 x 100/75 W i 4/8 Ohm og har godt med tilslutningsmuligheder: 3 sæt højttalere + hovedtelefon, 2 phono (mm), 2 aux, 2 tape (med dubbing) og 2 mikrofoner med egen styrkeregulering (en - meget lille - mixer).
Ikke at man har brug for alt det til daglig, men det siger noget om ambitionerne fra Luxman’s side.
Hjemme i værkstedet gik jeg i gang med at pudse alu-panelet op - vådslibe-papir korn 1000 viste sig at passe godt til resten af alu-finish’en (det blev for blankt med ”Slipol”), så resultatet blev helt tilfredsstillende.
Så kom turen til skrammerne på kabinettet.
Af med den ridsede palisander-folie (selv her på topmodellen er det ikke rigtig finér - vi er jo i Japan).
Efter lidt spartling og slibning var den klar til at få ny folie på (fra Bauhaus) og resultatet blev ganske flot - se nedenfor.
Så kom turen til det elektriske. Selvfølgelig trængte kontakter og potentiometre til en gang kontakt-rens og en omgang nye stereo-, instrument- og skalalamper skulle der også til.
En enkelt modstand (R919 – 56 Ohm/2 W) så noget svedt ud (det er vist en generel svaghed ved denne model), men den er nem at skifte.
Indeni er R 1500’eren pænt og ordentligt bygget op – de forskellige dele er klart adskilt og fornuftigt disponeret. Alle kondensatorer så ud til at være OK selv her efter over 30 år – ganske godt.
Man kunne nok have skiftet ’lytterne i strømforsyningen til nogle større for at øge strømreserverne, men det må blive en anden gang for nu var jeg spændt på at sætte den til.
Og hvordan lyder den så, denne lille Luxman-kæmpe?
Jo – den lyder bestemt godt. Der er rigtig god kontrol over sagerne – og man mærker at det er kraftig sag med godt styr (også) på bassen. Lydbilledet er til den slanke, lidt analytiske side – ikke at der mangler bund eller bas, men lyden er en anelse ”klinisk” (dog uden på nogen måde at være hård). Dette gælder i mindre grad phono-indgangen. Flere steder på nettet siges R 1500 at have en ”rør-agtig” klang, men det er altså ikke helt min erfaring. Tuneren er måske ikke den mest følsomme, men den har en rigtig god, detaljeret lyd med et godt antennesignal.
Luxman’en har en lidt speciel feature, kaldet ”linear equalizer”, som tilter lydbillede lineært op i bassen/ned i diskanten (eller omvendt). Den lidt slanke tendens gør, at den næsten lyder bedst i første klik på ”down tilt”, selv om jeg normalt ikke er tilhænger af manipulation med loudness og tonekontroller. De sidste har i øvrigt valgbare "knæk-frekvenser", så de er lidt mere brugbare end mange andre.
Alt-i-alt: Luxman R 1500'erne spiller storartet, klart og magtfuldt – og så ser den
rigtig godt ud som den står dér på reolen. Den er ikke "for voldsom" som nogle af de aller største vintage receivere måske kan være. Eneste lille anke jeg har, er at low cut-filteret ikke er et decideret subsonisk filter – det tager fat for højt oppe og reducerer bas output’et.
Men ellers er den - sweeet!