På en Facebook side, beklager dette københavneri, er der en gruppe som er ved at gå sammen om at opstarte vinyl presseri. Kopieret fra SpinningVinyl User Group:
Kære medlemmer af Spinning Vinyl User Group,
Vi er nogle stykker som arbejder på at få et vinyl presseri op og stå i Danmark og har fundet maskinerne som er ny producerede i Tyskland og vi har også lokaler i Nordhavn i København. Finansieringen er også næsten på plads men vi kunne godt tænke os DKK 750.000 – 1.000.000 ekstra i kapital og her er det I kommer ind. Tror I der vil være interesse for at der bliver udstedt 200 aktier af 7.500 DKK som en slags folkeaktie? Udover den økonomiske investering (og forhåbentligt udbytte) vil aktierne også give adgang til 4 årlige arrangementer, hvor der vil være live musik som bliver skåret på vinyl i ét eksemplar og udloddet til en af de fremmødte samt at se presseriet og vinyl skæren i funktion. Endvidere vil aktionærerne få mulighed for at kunne købe limited edition før de kommer til salg i forretningerne fx 20 ex som sælges efter først til mølle princippet.
På forhånd tak for jeres input.
Henrik og No. 1