Hmmm...jah....Det virker måske lidt overdone at give ham den pris - ikke, at han er dårlig, men mon ikke Verden har forfattere og skribenter, som kan lægge sig i overhalingsbanen ift Dylan, når det kommer til litteratur?
Men ellers synes jeg jo nooogenlunde pænt om Dylan. Det, som siger mig mest er egentlig kun nogle ganske få numre spredt lidt rundt over de forskellige epoker i hans karriere, nemlig numre som It ain't me, babe - Boots of Spanish Leather - Lay Lady Lay - Missisippi. Blandt andet disse kompositioner synes jeg, hver for sig, rammer mig særdeles godt
Jeg har dog altid ladet mig irritere over hans varemærke: At synge ad H....til. Hans stemme har en særlig Dylan'sk klang, så langt så godt - ligeså er hans intonation og timing meget personlig. Det er også
mere end ok, men jeg har tit haft det endog rigtig svært med, at det nærmest synes som om, at han med vilje gør sin stemme endnu grimmere end den er i forvejen. Jeg hørte ham live i Herning for et par år siden - lyden var god og proffessionel, men hans vokallyd var så rusten og grim, at man på det nærmeste ikke kunne kende numrene. Et storklassisk nummer som "Like a rolling stone" var ukendeligt. Min søn vendte sig på et tidspunkt om til mig under koncerten og spurgte forsigtigt, om det kunne passe, at han (altså Dylan) nu var i gang med netop "Like a Rolling stone" - hvortil jeg tørt svarede: "Måske" ...hmmmm...
Optagelser fra samme år afslører dog, at Dylan også kunne synge betydeligt pænere og mere melodiøst end det var tilfældet i Herning. Jeg tror ikke, at det kunne dreje sig om en forkølelse eller sådan noget, men måske snarere en provokation eller noget imagepleje?
Anyway - så gives litteraturprisen vel ikke for musikken og udførelsen i sig selv, men vel i højere grad tekstmaterialet. Indrømmet, jeg går ikke så højt op i tekster, men har svært ved at forstå, at man ikke blandt de millioner, som også kan skrive - også musik, kunne finde en anden, som også over mange årtier har gjort en afgørende figur på det litterære plan - også en som er nået ud i den bredere offentlighed. Man kan vel kun kende Dylans litterære evner ved at LÆSE teksterne, for jeg skulle mene, at det for det meste er umuligt at HØRE dem. Et af mine dogmer har altid været, at musik var en auditiv formidlingsform (bl a. derfor hader jeg musikvideoer) - og dét gør det altså svært, når han synger så utydeligt, som han oftest gør.
Nå - sådan er der så meget. Men...jeg kan nu godt lide ham, men mest for musikken, og så vil jeg heller ikke lægge skjul på at jeg synes, at der findes mange musikere, som har fortolket sig frem til nogle fantastiske versioner af mange af hans sange.
Vh
Freddy