svend skrev:Kig efter sencore på ebay, de kan teste de fleste, jeg købte sådan en i usa for 500kr, jeg har så en 230/110v trafo til den
Jeg har en Sencore TC162 Mighty Mite VII, også indkøbt i USA.
Den har et transistoriseret målekredsløb og er som sådan bedre end gennemsnittet.
Når jeg kommenterer på svends indlæg er det fordi, det desværre ikke kan bruges til meget.
Det er meget muligt, at hans Sencore fungerer fint i DK med en step-down trafo, men man kan ABSOLUT ikke generalisere, og slet ikke mht. Sencore.
MIN Sencore koblede jeg på 230/115V trafo og tændte for dyret.
Jeg syntes godt nok, at instrumentet brummede en del, med det fungerede fint.
...i rundt regnet 10 min., hvorefter det var så varmt og lugtede brunt og brændt, at jeg måtte slukke igen.
Jeg troede, at trafoen måske havde en kortsluttet vinding, men kom så i tanke om, at den måske har et problem med den europæiske lysnetfrekvens på 50Hz.
Sencore specificerer ganske vist apparatet til drift ved både 50Hz & 60Hz, men det garanterer nul og nix.
For at undersøge om drift-frekvensen forårsager problemet, må man ha' 115VAC/60Hz, rundt 30Watt til rådighed, og hvor får man lige den slags energi fra i DK.
Ikke så svært !
Jeg tog en IC monoforstærker specificeret til 60Watt og fødte den med 60Hz på indgangen.
I stedet for en højttaler på udgangen brugte jeg en 115+115V:9V-3A trafo hvor 9V viklingen blev koblet til forstærkerens udgang.
De 2 x 115V primær, nu sekundær-viklinger, blev parallelkoblet og tilkoblet Sencorens lysnet-stik.
Lige så stille justerede jeg forstærkerens volume-kontrol op til 115VAC præcis udgangsspænding på transformeren.
Nu kørte Sencore'n perfekt. Ingen brum, ingen varmeudvikling, så konklussionen er, at den originale trafo IKKE kan fungere med en forsyningsfrekvens på 50Hz.
Hvordan kan man lige på forhånd vide det, når man køber et-eller-andet på eBay fra USA ?
Det kan man IKKE; det er et rent lotteri-spil, så derfor mener jeg, at svends indlæg skal tages med et gran salt.
Det virkede for ham (Uvist med HVILKEN model Sencore), men ikke for mig.
Vil det virke for dig...? Do you feel lucky ?
Yderligere,
AVO, TV-7 og andre Gm testere er meget bedre end simple emissions-testere.
De er også
RIGTIG MEGET dyrere
For nogle dage siden talte jeg med en bruger på brugtgrej.dk,
som havde solgt sin AVO-tester ....for Kr. 8000,-
Lidt uden for hobby-segmentet.
Dernæst skal man forstå at bruge udmålingerne på disse testere, og det kan man måske, når man er ingeniør, tekniker, radiomekaniker el. lign. og har brug for, at konstruere/dimensionere rør-konstruktioner fra bunden.
Den hobby-entusiast, der tager fat i, at bygge et projekt fra et forum eller en rør-bog, har nærmest kun brug for at vide, om hans NOS eller brugte rør fungerer og f.eks om 2 trioder i et rør er nogenlunde parrede.