af Sorenki » fre 9. mar 2018 10:37
Hvorvidt et apparat må blive varmt, og hvor varmt det må bliver, er forskelligt for apparat til apparat - nogle effektforstærkere skal opnå en vis varme, og er konstrueret til at blive varme.
Det vigtige er ligesom Zaptor skriver, at finde ud af hvor henne varmen udvikles. Er det tæt på kondensatorer ville jeg være lidt opmærksom, da disse har negativ påvirkning af et varmt miljø. Nogle transistorer påvirkes også, men det er (såvidt jeg har forstået) ikke i så stor grad som kondensatorer.
Som udgangspunkt synes jeg det virker mærkeligt at en forforstærker bliver så varm som du beskriver, men det afhænger af konstruktionen og den kender jeg ikke her, så vil ikke gå ind på det specifikt.
Hvis det er omkring transistorer på en køleplade, hvor der er varmt i luften omkring kølepladen, men kølepladen er koldere, kunne det tyde på at der skal tilføres ny kølepasta, er køleplade og luften begge varme, ville jeg tjekke justering ift service-manualen for at sikre den er justeret korrekt og ikke kører for hårdt.
Men igen vær opmærksom - på mine Marantz effektrin holder jeg hele tiden øje med varmen, da de er konstrueret med en lille måler der skruer op for strømmen hvis temperaturen ligger under et bestemt niveau - dette betyder at et koldt rum eller hvis der tilføjet ekstern køling (fx blæser på reolen) kan apparatet faktisk presses for hårdt. ligeledes kan den lille måler ved en metanisk fejl miste sin forbindelse med kølepladen og så går apparatet simpelthen i selvsving og "nedsmelter"...
Min pointe er, at jeg jo så kender den "sunde" temperatur, og lige sætter hænderne på apparatet i ny og næ.
Jeg kan derfor fornemme når den "er der".
Derfor synes jeg det er godt du er opmærksom, jeg tror ikke nødvendigvis der er et problem, men rigtig godt at undersøger og lærer den sunde og korrekte temperatur at kende, så du også i fremtiden ved, hvis noget er galt på dit apparat. :)