tctla skrev:Jeg tror ikke, at en vanskellig højttaler, kan ta' livet af en rør-forstærker.
Rørforstærkeren kommer kun på rigtigt dybt vand, hvis der INGEN højttaler tilkobles, og der skrues op.
TubeMania's Final Amp er en af-art af en Mullard forstærker, som det også fortælles på diyaudio-linket.
Jeg tænker, at en STOR del af TubeManias succes med den konstruktion ligger i udgangs-transformatorernes størrelse og kvalitet.
En push-pull UL konstruktion med EL509 er egentlig lidt mystisk, for han spænder da buen for, hvad man kan byde G2 i rørene. De er specificeret til max. 275V, så der er ikke noget at sige til, han har brug for en kraftig negativ gitter-forspænding på -83V for, at holde rørene fra, at gå amok.
En så høj negativ gitterforspænding vil normalt få rørene til at arbejde MEGET ulineært, men sikkert pga. den (alt for) høje G2 spænding, "åbner" man op for, at lineariteten bliver meget bedre.
Ved at give rørene seriøs SMÆK, får man derfor et brugbart resultat, som rørene åbenbart holder til.
Radioamatørene har også gennembanket PL509/519 seriøst ud over deres design-parametre i PA-trin, og sluppet fra det.
Personligt, ville jeg glemme alt om at drive disse rør på G1. Skærmgitter-drive, derimod er særdeles lineært, men det kræver en strømstærk driver, så her må anvendes MOSFET's og så har vi balladen ...
Mvh,
/Torben
Tak for din forklaring, som gør det lettere for os at forstå hvad der foregår
Nej , netop...en rørforstærker giver ikke op for en bøvlet impedanskurve der til tider går i 1Ohm. Det kan godt være at udgangsrørerne bliver lunkne, ligesom en kvartet EL84 af mine blev, da de skulle trække AR3a.

Til gengæld jeg har oplevet dyre transistortrin som ikke kunne tåle mosten på AR10pi og ikke mindst båndhøjttalere som Apogee...i bedste fald slog forstærkernes sikringskredsløb fra og båndet vendte sig 90 grader. Jeg siger ikke noget om tre sæt udgange (forurenet strandsand uha!) i en DIY DC forstærker der snilt magter at gå 1Ohm, hvis kølingen er til det.
Sjovt at se diagrammet over Mullard 5-20 der giver den genkendelige open-loop frekvenskurve ( der ligner de fleste rørtrin) som er lineær fra ca 100Hz til noget der ligner 1,3kHz med - 3dB omkring 60Hz resp. 9-10kHz . Feedback'en redder meget.
VRT transformere viklet efter Partridge Leak St 20 opskrift giver -3dB ved ca 58kHz... tæt på denne Mullard kurve
Mvh. Kim