Varmt UBL21 udgangsrør.

[D.Duck]

Må man blande sig lidt i den fine tråd ? Disse store skalapærer der blev brugt i datidens universal-modtagere havde en vis strømregulerende effekt, så overspændingen på rørerne er måske ikke helt så stor. Prøv at måle spændingen over UBL21..
hvis du vil tilføje en modstand i glødekredsen vil jeg foreslå at du bruger en 100 mA Urdoxmodstand. Den har en restspænding over sig på ca 20 V og du slipper for det kraftigel lys ved opstart

[Poul]

Tak for kommentaren Per - du og andre er meget velkomne
Nu har jeg jo indtil videre kun startet langsomt op med min vario, så jeg har ikke bemærket noget særligt ved lyset fra skalapæren. Det er godt nok en lang pære med en ophængt glødetråd, som godt kunne ligne et reguleringsrør.
Vil måle mere på glødespændingen, når jeg har fået røret fra Torben. Jeg er ikke så meget for at sætte fuld spænding på radioen med det dårlige udgangsrør.
Mvh. Poul

[Poul]

Hermed første del af billedserien om restaureringen af B&O Mini 48:

[tctla]

Hej Poul,

Jeg sidder lige og tjekker mine brugte UBL'er.
Der er kommet endnu eet til samlingen og rapport følger senere.
Så var det, at du postede dine billeder hvor man kan se skalalampen.
Det er interessant, for der var lige et genkendelsens øjeblik.
Jeg HAR da de fyre på lager, endda i en 70V/0.1A udgave, der antagelig løser dit overspændings-problem på gløden.
Min pære nupper 10V ekstra, hvilket må være nok til, at rørene føler sig godt tilpas.
Kig på billedet og lad mig høre din mening.
Pakker jeg den med det brugte UBL21?
Prisen Kr.: 4,65, der står på indpakningen, må vi jo klare engang, når vi ses

Mvh,

/Torben

[tctla]

Så er der lidt update på UBL21 udmålingen.

Hvis man vil lave sammenlignende målinger mellem forskellige fabrikanters rør-testere, så er det lidt op ad bakke med hvordan, det rent faktisk spiller ud.
Rør er vildt afhængige af deres drift-betingelser. Selv en simpel ting, som at måle emission, kan vise meget forskellige resultater mellem rør-testere. Jeg har nogle stykker, så efterhånden siver det ind.
Det jeg har lært er, at stole på erfaringen og dertil prøve at udsætte røret for ændrede tests ift. hvad rør-tester producenten anbefaler.
Det vil blive tydeligt om lidt, hvordan det har indflydelse på udkommet.

Jeg fandt Loctal-til-Oktal adapteren frem og monterede den i min B&K 667 tester.
Først udmåles det nye EBL21 til reference, præcis som ved Heathkit testeren.
Dernæst afledes UBL21 set-up fra EBL21 set-up'et.
Så er vi klar til udmåling af nu 3 stk. brugte UBL21 ....eller ER vi?
Denne tester har ikke så mange valgmuligheder for glødespænding til rørene under test, som Heathkit-modellen.
Jeg må derfor vælge enten, at forsyne UBL'erne med for høj, eller for lav glødespænding.
Det tager de ikke skade af i de korte minutter det varer, at teste dem, men kan man stole på testen?
Nej, vil jeg mene; det kan man IKKE!
Gamle rør, der har tonset elektroner ud af katoden i en menneskealder eller mere, bliver sløve. Katoden er ikke mere så effektiv, som da røret var nyt, og det nedsætter emissionen gevaldigt.
Den nemmeste måde at kompensere for den nedsatte katode effekt på er, at varme katoden yderligere op. Det gør man lettest ved, at forøge glødestrømmen, hvorefter en glad katode nu igen spytter rigelige mængder af elektroner ud.
Men, det er jo lige netop det, der sker i min tester, når jeg stiller Heater (Gløde)-omskifteren i højeste valg, stilling M, der tilfører røret 57V. Godt nok kun 2V mere end røret er beregnet til, men mange gange sætter selv så lille en forøgelse gang i en sløv katode.
Omvendt, hvad sker der så, hvis man tilfører røret for lille gløde-strøm?
Her er næste valg ned, position L på min tester = 41V.
Det er en seriøs underspænding hvor, man ikke skal forvente, at røret på nogen måde ender op i den grønne GOOD-skala. Det er så heller ikke meningen, for vi er interesserede kun i, hvordan katoden har det, når den en halvlunken og slap. De katoder, der stadig evner at udsende elektroner ved en meget lavere driftstemperatur, er efter min mening dem, man bedst kan stole på i brugte rør.
I vedhæftede tabel ses det jo tydeligt, at får rørene den fulde glødespænding +2V, er der ingen emissionsproblemer.
Underforsyner man gløden groft, skilles fårene fra bukkene. se vedhæftede.
Der er ingen tvivl om, at MINIWATT-røret har mindre levetid tilbage end de to andre.
Det er ikke DET rør, der skal udleve sine dage hos Poul, hvis jeg vil gøre ham en tjeneste

Mvh,

/Torben

[Poul]

Hej Torben.
Hold da op for en masse meget interessante målinger
Der står Philips Miniwatt på toppen af mit UBL21-rør.
På skalapæren kan jeg svagt ane et SM samt 60, så det er nok en 60V pære af samme fabrikat som din.
Den samlede længde spids-spids er 13,6 cm.

Hvis du vil af med en skalapære, så vil jeg selvfølgelig gerne købe den med - så har jeg også en i reserve.
Med hensyn til hvilket af de brugte UBL21-rør der passer bedst, så overlader jeg det trygt til dig at afgøre.
Mvh.
Poul.

[Poul]

Så kom det “nye” UBL21-rør fra Torben, og det virker meget bedre en det “gamle” rør - tak for det Torben
Med hensyn til glødespændingen over UBL21-udgangsrøret, så var den kun på 51 VAC med den eftermonterede 220 Ohm modstand i glødekredsløbet - tilsluttet vores lokale Netspænding på 227 VAC.
Når jeg fjerner 220 Ohm formodstanden, så stiger glødespændingen til 54 VAC, altså tæt på den nominelle spænding på 55 VAC for UBL21-røret, så jeg lader det blive ved det. Det er nok de to indgangsspoler Diagramnr. 23 Type 100, som “snupper” noget af spændingen, så det hele passer uden formodstand.

Radioen er fra fabrikken monteret med en såkaldt “Variabel Brumkompensering” ved hjælp af en 4-polet drejeomskifter, som er monteret bagerst på siden af trækabinettet.
I mit tilfælde er denne brumkompensering imidlertid blevet ændret til en grammofon-tilslutning, som tydeligvis ikke er lavet på fabrikken, se foto.
Jeg vil gerne have radioen så original som muligt, og vil derfor forsøge at genetablere den variable brumkompensering, og så helt fjerne det eftermonterede grammofonstik.
Er der nogen i Forummet, som kan fortælle lidt om, hvad den “variable brumkompensering” egentlig er for en størrelse?
Jeg går ud fra, at brumkompenseringen består af C18, C19 og C20 samt omskifteren, som er vist på det tidligere postede diagram. Således at omskifteren i stilling 1 giver forbindelse gennem C20/0,1uF, i stilling 2 giver forbindelse gennem C19/20000pF, og i stilling 3 er helt afbrudt. Kan det mon have sin rigtighed?
Mvh.
Poul

[tctla]

Hej Poul,

Godt, at mit gamle Philips-rør fik et normalt liv tilbage.
Jeg tror ikke, der var megen sjov og ballade i bunden af den kasse, hvor jeg havde det opbevaret.
Brum-kompensering er, nå ja et udtryk med nogle lange elastikker i teknologien.
Kig igen på diagrammet. Hvad ser du?
En omskifter der kobler forskellige størrelser kondensatorer parallelt over udgangs-transformatorens primær-side.
Det vil påvirke forstærkerens frekvensgang på den måde, at der vil forekomme en diskant-afskæring ved 3 forskellige frekvenser.
Med lidt god vilje, kan man kalde det en tone- eller diskant-kontrol.
Brum (50Hz) er derfor ikke noget denne omskifter vil have nogen som helst indflydelse på, og så måske endda alligevel....

Vælg den indstilling med max. diskant dæmpning.
Nu skæres diskanten væk, og radioens styrke i højttaleren falder.
Du skruer højere op for at kompensere, og det tilstedeværende brum forstærkes yderligere tillige med audiosignalet.
Resultat: Brummet er blevet kraftigere ift. radioens lydstyrke og udgør en højere procentvis del af højttalerens output.

Nu ved vi så, hvorfra moderne kinesere har fået deres inspiration til nogle af de fantasifulde beskrivelser, de har på de mange gode sager, der sælges på Wish & Banggood

Mvh,

/Torben

Edit:
Potentiometeret, position 30 på diagrammet ligner meget mere en Brum-regulator.
Kan du ha' taget fejl af dette og omskifteren ift. brum-regulering?
Så skrider teorien om kineserne selvfølgelig, men det må vi ta' med.

[Poul]

Hej Torben, og tak for forklaringen
Der står “Tone” på knappen til potentiometer 30, så jeg mener, at den løse drejeomskifter må være den såkaldte “variable brumkompensering”.
Jævnfør din forklaring, så har den nok ikke den store betydning i praksis, og det er nok også derfor, at nogen har fundet på i stedet at bruge omskifteren til indkobling af et eftermonteret grammofonstik.
Som nævnt vil jeg helst have radioen så original som muligt, så jeg vil prøve at genetablere brumkompenseringen.
Kan det passe, at stilling 3 er helt afbrudt?
Mvh. Poul

[tctla]

Potentiometer 30 er ikke en tonekontrol. Det er derimod omskifteren, du viser et billede af.
Efter MIN mening, har du den variable brum-kompensering netop med potentiometer 30.
Jeg kan oven i købet komme med en teori om, hvorfor dette potentiometer kan have indflydelse på brum.
Min første forklaring om hvordan omskifteren har indflydelse på brummet, er så tyndbenet, at ingen producent ville markedsføre så tåbelig en konstruktion, for det er 100% blår i øjnene (ørene).

Uhyggen breder sig. Det passer fint her ved Halloween....

Mvh,

/Torben

[Poul]

Hej igen Torben - du har (igen) ret
Tonekontrollen (se foto) er ganske rigtigt omskifteren til C18, C19 og C20 på diagrammet, og altså IKKE den variable brumkompensering, som jeg troede

Så mystikken breder sig ganske rigtigt Er den 4-polede omskifter mon simpelthen blevet eftermonteret, da man satte grammofonstikket på, og har man samtidigt helt fjernet potentiometer R30 til den variable brumkompensering?

Jeg har ledt efter billeder på nettet, men har endnu ikke fundet noget
- Er der mon nogen i Forummet, som har en Mini 48, som kan give oplysninger om, hvor den variable brumkompensering er monteret fra fabrikken, og hvordan den ser ud?

Mvh.
Poul

[Poul]

Der er vist ingen tvivl om, at den 4-polede drejeomskifter udelukkende er eftermonteret til grammofonstikket, og ikke har noget med den variable brumkompensering at gøre

Som det tydeligt ses på billedet af bagbeklædningen, er hullet til grammofonstikket skåret i hånden, og der er samtidigt savet noget af trærammen væk, der hvor drejeomskifteren er placeret.

Spændende om der er nogen, der kan give en forklaring på, hvor den variable brumkompensering er monteret fra fabrikken? Evt. et foto af “fidusen”
Mvh.
Poul

[tctla]

Lad min vove et gæt:
Nu, der er kommet styr på tonekontrollen, så giver det mening med omskifteren fra billedet der viser, hvordan den er koblet til grammofonstikket.
Uautoriseret eftermontering, selvfølgelig, men ikke svært at forstå.
Man har brug for 2 funktioner, når man vil tilslutte en grammofon:
1)
Afbryde radio-delens audio-signal fra detektoren.
Dette signal kommer til omskifteren på den sorte ledning, 2nd. pol fra højre.
Når omskifteren står i den viste stilling på billedet, er der kortslutning til den brune ledning, 1ste. pol fra højre, der er indgangen på LF-forstærkeren.
Vip omskifteren, og denne forbindelse brydes.

2)
Tilslutte den eksterne kilde, grammofonen.
Dens signal kommer gennem den blå TJ-kondensator til 4de. pol fra højre.
Når omskifteren vippes, er der nu forbindelse mellem pol-1 & pol-4, de to yderste poler på omskifteren.
Grammofonen er hermed tilsluttet LF-forstærkerens indgang i stedet for radio-delen.
(Du er iøvrige NØDT TIL at skifte alle 3 kondensatorer på grammofon-stikket, hvis du beholder det. De er livsfarlige !!)

Hvis den variable brum-dæmper findes, vil potentiometer 30 være monteret med tilhørende komponenter under chassiset.
Det kan ikke være svært at spotte, hvis det altså ikke er fjernet, som du foreslår.


Mvh,

/Torben

[D.Duck]

Ang brumkompenseringen. Pos 30 er ikke et potmeter, der er en 3 watt trådviklet modstand med variabel udtag. Du skal løsne bøjlen og placere den hvor der er mindst brum

[D.Duck]

D74B63CE-CB16-457A-A6DA-B03DFDE7F769.jpeg