Så er der lidt update på UBL21 udmålingen.
Hvis man vil lave sammenlignende målinger mellem forskellige fabrikanters rør-testere, så er det lidt op ad bakke med hvordan, det rent faktisk spiller ud.
Rør er vildt afhængige af deres drift-betingelser. Selv en simpel ting, som at måle emission, kan vise meget forskellige resultater mellem rør-testere. Jeg har nogle stykker, så efterhånden siver det ind.
Det jeg har lært er, at stole på erfaringen og dertil prøve at udsætte røret for ændrede tests ift. hvad rør-tester producenten anbefaler.
Det vil blive tydeligt om lidt, hvordan det har indflydelse på udkommet.
Jeg fandt Loctal-til-Oktal adapteren frem og monterede den i min B&K 667 tester.
Først udmåles det nye EBL21 til reference, præcis som ved Heathkit testeren.
Dernæst afledes UBL21 set-up fra EBL21 set-up'et.
Så er vi klar til udmåling af nu 3 stk. brugte UBL21 ....eller ER vi?
Denne tester har ikke så mange valgmuligheder for glødespænding til rørene under test, som Heathkit-modellen.
Jeg må derfor vælge enten, at forsyne UBL'erne med for høj, eller for lav glødespænding.
Det tager de ikke skade af i de korte minutter det varer, at teste dem, men kan man stole på testen?
Nej, vil jeg mene; det kan man IKKE!
Gamle rør, der har tonset elektroner ud af katoden i en menneskealder eller mere, bliver sløve. Katoden er ikke mere så effektiv, som da røret var nyt, og det nedsætter emissionen gevaldigt.
Den nemmeste måde at kompensere for den nedsatte katode effekt på er, at varme katoden yderligere op. Det gør man lettest ved, at forøge glødestrømmen, hvorefter en glad katode nu igen spytter rigelige mængder af elektroner ud.
Men, det er jo lige netop det, der sker i min tester, når jeg stiller Heater (Gløde)-omskifteren i højeste valg, stilling M, der tilfører røret 57V. Godt nok kun 2V mere end røret er beregnet til, men mange gange sætter selv så lille en forøgelse gang i en sløv katode.
Omvendt, hvad sker der så, hvis man tilfører røret for lille gløde-strøm?
Her er næste valg ned, position L på min tester = 41V.
Det er en seriøs underspænding hvor, man ikke skal forvente, at røret på nogen måde ender op i den grønne GOOD-skala. Det er så heller ikke meningen, for vi er interesserede kun i, hvordan katoden har det, når den en halvlunken og slap. De katoder, der stadig evner at udsende elektroner ved en meget lavere driftstemperatur, er efter min mening dem, man bedst kan stole på i brugte rør.
I vedhæftede tabel ses det jo tydeligt, at får rørene den fulde glødespænding +2V, er der ingen emissionsproblemer.
Underforsyner man gløden groft, skilles fårene fra bukkene. se vedhæftede.
Der er ingen tvivl om, at MINIWATT-røret har mindre levetid tilbage end de to andre.
Det er ikke DET rør, der skal udleve sine dage hos Poul, hvis jeg vil gøre ham en tjeneste

Mvh,
/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.