Side 1 af 1

Mindre brum problem

Indlæg: lør 16. jul 2011 17:39
af eggers
Jeg har fået ny rack til sagerne, og siden flytningen er der kommet et mindre brum i phonoindgangen. Jeg har checket polaritet på alle stik og de sidder rigtigt. Jeg har også prøvet at vende SP-10's stik, men det gjorde ikke noget forskel. Jeg har haft alt andet end pladespilleren pillet fra og slukket, og det var heller ikke kilden. Hvis jeg fysisk bevæger kabler rundt ændrer det heller ikke noget. Jeg har også prøvet at pille phonokablets jord fra SP-10'eren, og det ændrede heller ikke noget. Når jeg rører SP-10'eren kommer der et lille klik og noget ekstra brum, så jeg tænker at SP-10 ikke er stelforbundet: Er der noget jeg kan gøre ved det? Er det noget jeg burde gøre noget ved?

Gode forslag modtages.

Re: Mindre brum problem

Indlæg: man 18. jul 2011 12:57
af rørglad
Hej Eggers,
For at starte bagfra: Du bestemmer selv om det er noget, der bør gøres noget ved?
Hvis ja? Prøv så også at frakoble grammofonen.
Forsvinder brummet, er det der (i den forbindelse) hunden ligger begravet!
Hvis ikke, er det (bare)fordi brum viser sig på den mest følsomme indgang.
Så tar vi (og andre bedyre) den derfra!

m.v.h Nils

Re: Mindre brum problem

Indlæg: man 29. aug 2011 13:36
af eggers
Nu har jeg prøvet alt, og det er tilsyneladende mit Nordost Tyr phonokabel der suger brum ind i systemet. Jeg har købt det brugt så der er ikke respit på den fløj. Det ser ellers fint skærmet ud. Kan man trække en ekstern 'sok' af skærm ud over kablet og forbinde det med stel i begge ender – eller mao. det kan man vel sagtens, men vil det mon hjælpe?

Re: Mindre brum problem

Indlæg: man 29. aug 2011 17:35
af Tonni
Er den tyr sat bagvendt i? - Så skærmen er til stel i afsenderenden, ved phono? Eller preampen ved andre signalkilder? Det kan have betydning ved pseudoballancerede kabler...

Re: Mindre brum problem

Indlæg: man 29. aug 2011 17:43
af eggers
Det kan kun sættes ind på én måde – det har DIN 5-pol i tonearm-enden. Jeg har prøvet at pille jordforbindelsen fra Tyr kablet til og fra på forforstærkeren, men det gør ingen forskel…

Re: Mindre brum problem

Indlæg: tors 15. sep 2011 17:50
af rørglad
Det lyder som det kunne skyldes det man populært kalder en brumsløjfe (selvom det slet ikke er populært!!)
Der må kun være eet fælles stelforbindelsespunkt, og det skal helst være ved forstærkerindgangen.
V og H signalkilder løber i hvert sit skærmede kabel helt fra pick up til forstærker, hvor skærmene så for første gang i signalvejen lægges til stel. Sker det også i grammofon-enden, har du brumsløjfen. Selve gramofonens stel, herunder PU hus og arm forbindes også kun ved forstærkerindgangen. Dette er ofte blot en ledning, men kunne også være en strømpe omkring signalkablerne.

Re: Mindre brum problem

Indlæg: ons 28. dec 2011 17:18
af eggers
Jeg har en formodning om at det er indstråling fra effektforstærkerens trafo, den står nemlig lige nedenunder pre'ens phonosektion og jeg kan ikke flytte komponenterne rundt. Jeg har kigget lidt på flade materialer der kunne skærme for denne brum, fx:
http://www.lessemf.com/mag-shld.html#276
http://www.megatron.ch/downloads/pdf/fe ... oxfoil.pdf

Tror I det vil kunne afhjælpe brum problemet?

Re: Mindre brum problem

Indlæg: tors 29. dec 2011 17:36
af mcs_5
Så skulle det vel være en skive µ-metal?

Hvad med en test med en bageplade? Den burde da give noget magnetisk afskærmning også.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Mindre brum problem

Indlæg: tors 29. dec 2011 19:39
af eggers
Jeg har ingen ovn!

Re: Mindre brum problem

Indlæg: lør 14. apr 2012 15:45
af eggers
LØST! Jeg havde haft problemer med udfald i venstre kanal, og hvis jeg manipulerede stikket kunne jeg høre hvordan det løste udfaldet. Jeg tænkte det nok var en løs lodning og åbnede for WBT-stikket – og der så jeg så problemet – i tidens løb havde stikket roteret 180 grader, og de to blanke ledere kom i kontakt med hinanden. Doh! Jeg vred det tilbage og nu er udfaldet fixet, og til min glædelige overraskelse (men jeg burde nok ikke være overrasket ;) ) er også brumproblemet væk. Nu kan jeg kun høre brum hvis jeg skruer meget op for sluserne – præcis som det bør være. Juhu :OLO:

Re: Mindre brum problem

Indlæg: lør 14. apr 2012 16:32
af csso
Fedt at det er løst!!!!

Nåede du at købe afskærmnings metal? - jeg står nemmerli´og mangler noget, og tænkte at vi muligvis kunne hjælpe hinanden :cool1:

Re: Mindre brum problem

Indlæg: lør 14. apr 2012 18:31
af eggers
Nej, så langt nåede jeg aldrig. Mest fordi det var umuligt at finde til en rimelig pris. Det koster jo spidsen af en jetjæger! Det billigste jeg fandt var vist det her: http://www.thel-audioworld.de/bauteile/ ... metall.htm

Re: Mindre brum problem

Indlæg: lør 14. apr 2012 18:45
af csso
eggers skrev:Nej, så langt nåede jeg aldrig. Mest fordi det var umuligt at finde til en rimelig pris. Det koster jo spidsen af en jetjæger! Det billigste jeg fandt var vist det her: http://www.thel-audioworld.de/bauteile/ ... metall.htm


Tak for det, den havde jeg ikke set - det er da noget billigere end jeg ellers har set det.

Hvis nogen ligger inde med oplysninger om hvor det er endnu billigere, gerne her i DK, så giv endelig lyd!!!

PFT!!!