Side 1 af 1

Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: tors 11. jun 2020 14:23
af tctla
Hej,

En venlig sjæl på Brugtgrej.dk, som jeg tidligere har købt div. fra, sendte bud, at han havde overtaget en hjemmebygget rør-forstærker ifb. med oprydning, der enten skulle finde et godt nyt hjem, alternativt lige på genbrugspladsen.
Beskrivelsen indeholdt, at den er STOR, TUNG og med en allerh.... stor udgangs-trafo.
Det sikrer jo altid ens fulde opmærksomhed når, den tillige annonceres som Gratis, skal afhentes.
Han overdrev ikke. Stor, tung og... så videre...

Det viser sig, at det godt nok er en rør-forstærker, men egentlig er det en modulator som kan amplitudemodulere et HF PA-trin (af dimensioner :!: )
Som udgangsrør er anvendt PE06/40N, der er som et 807 på steroider. Står man og mangler et 807, kan man umiddelbart erstatte det med PE'en.
Omvendt går det ikke bare lige...
Der er iøvrigt 2 forstærkere på chassiset, for der sidder også et EL84 push-pull udgangs-trin med egen modulator-transformer. Om dette trin anvendes som driver til PE'erne, har jeg ikke undersøgt, men det er da en mulighed.
Fasevenderen er lavet med ECC82 og der sidder et ECC83 som for-forstærker.
Tillige et EF86 som mikrofon-forstærker og ALLE rørene ser ud til at være NOS.
Nok en radioamatørs drøm mht. modulator, men nok ret håbløs i HiFi sammenhæng.
Dog er mange dele brugbare, når der skal gang i gør-det-selv rørkonstruktionerne, så mon ikke bare de dele skal afmonteres og i vente-kassen?
Tillige med forstærkeren modtog jeg en kasse med div. højvolt elektrolytter.
Jeg er helt åben for, at dele ud af disse, også dem på forstærker-chassiset, hvis nogen kan bruge til f.eks renovering af damp-radioer.
Kig på billederne, der tydeligt viser tidsperiodens akutte kobber-mangel.
Det gør sig mest bemærket ved de ultra-tynde glødespændings-ledninger til PE'erne. :Skor:

Mvh,

/Torben

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: tors 11. jun 2020 14:25
af tctla
Flere Billeder....

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: tors 11. jun 2020 14:26
af tctla
Endnu flere Billeder ....

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: tors 11. jun 2020 17:44
af Tonni
Uhh! Det der bringer bare minder frem, om da en forstærker leverede effekt efter formlen, W pr Kg +10...
Mon ikke den kunne sætte lidt gang i byfesten?
Det jern er i hvert fald "spændende", og ikke kun til højspændingspolka...

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: tors 11. jun 2020 20:17
af tctla
Ja, det er en fed trafo, men jeg tror ikke, den har en lav-impedanset sekundær-vikling til at drive en højttaler.
Jeg har ikke kigget nøje efter, men hvis det er en modulations-trafo, skal den jo nærmest have et omsætnings-forhold på 1:1.
Desuden er der jo kun een, men den KUNNE jo drive en sub-woofer :lol:

De PE06/40N ser fine ud, og rent tilfældigt har jeg en bunke NOS/NIB af samme på lager.
Når jeg går igang med EL38/807 forstærker-eksperimenterne, som også Spuncut og andre arbejder på, så KAN det da være, jeg sku' prøve med de ægte 807'ere jeg har på lager med UX5-sokkel. Det er jo præcis samme sokkel som på PE06/40N, og så er der jo basis for lidt tube-rolling. Måske endda basis for en konstruktion med en HI/LOW-Power switch :Skor:

Mvh,

/Torben

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 13:23
af Elektronik

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 19:24
af tctla
Jeg kender godt Philips'en og det bliver nok ikke HELT sådan, min version kommer til at se ud.
Der er dog een skidesmart løsning på et strømforsynings-problem i denne forstærker.
807/EL38 og af-arter som PE06/40 kræver, når de kører med højere anode-forsyningsspænding end hvad G2 er specificeret til, forskellige forsyningsspændinger til Anode & G2.
Hvis man nu vælger Anodeforsyningen til den dobbelte af G2-Max, hvilket er helt fint med røret, så har denne Philips-forstærker en utrolig simpel måde, at konstruere strømforsyningen på.
Rørene er ikke synderlig kræsne med Anodespænding; det er G2 spændingen, der skal holdes indenfor rammerne, hvis de skal ha' et langt og lykkeligt liv.
Kig på diagrammet. SMART, eller hva'?

Mvh,

/Torben

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 21:05
af Tonni
Hvad med at bruge den til at drive et sæt 803/813 eller hvis det skal være ren po... et sæt 450TH? ;)

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 21:39
af tctla
Det er nok lidt ud over kanten, men en klasse AB2 PE06/40 push-pull bør kunne realiseres.
Nu har jeg jo rørene på lager, men ellers er de ikke urealistisk dyre og rigeligt tilgængelige.
Så mange muligheder, ....så lidt tid ...

Er der ingen reaktion på Philips' løsning mht. Anode/G2-strømforsynings-løsningen.
Den er jo ikke unik og sikkert ikke opfundet af dem, men SMART, DET er den i mine øjne.

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 22:16
af spuncut
Jo smart nok, men der skal bruges dobbelt så mange lytter på den halve mærkespænding. Det synes en smule omstændigt, fluktuerer G2-strømmen voldsomt så sidder løsningen selvfølgelig lige i skabet. Man får en stiv forsyning af G2 og dermed en høj linearitet ved maksimal udstyring.
MVH Henning

Re: Big Motha-Fxxxing Something Amp. PE06/40N

Indlæg: fre 12. jun 2020 22:36
af tctla
Højstabil strømforsyning er et must når man roder med klasse AB2 HiFi.
Jo stivere, des bedre og dette er jo en simpel måde at lave Volt og Volt/2 uden, at generere tab i form af varme.
Højvolt elektrolytter er tillige billige.
Lidt win/win som jeg ser det.

Mvh,

/Torben