Russian Roulette!

“Rørrulning" eller på nydansk "tuberolling" er ikke en disciplin, jeg hidtil har gjort det i. På trods af at jeg har haft en del rør-grej igennem årene, så er det ikke noget, jeg hidtil har haft lyst til at pille for meget ved.
Rør- og rørforstærkere har i modsætning til anden elektronik "sjæl" eller "personlighed" om man vil.
De skal behandles med en vis respekt og så kan alene kigget ned i noget, der bedst kan beskrives som en fuglerede i flere etager godt taget modet fra en glad amatør som mig
Og så er der alle de der rørkoder, som jeg stadig bøvler med at knække og hele mytologien omkring, hvad der er det helt rigtige - og ikke er.
Jeg har jo heller ikke så meget rørgrej tilbage. Meget er kommet og det meste er gået igen.
Men, jeg har stadig “min” rør-RIAA. Som ganske vist er på udvidet lån fra konstruktøren. Men som heldigvis er her endnu og bliver ved med at være det, så længe jeg får lov.
-Dels fordi den lyder lige så godt, som den er grim. Men også fordi den er så fleksibel, som den er med masser af muligheder for tilpasning af både belastningsimpedans og kapacitans. Den er også rimeligt støjsvag, men har alligevel masser af gain (i hvert fald til MM og HOMC).
-Og så kan den omstilles til forskellige typer rør!
Der forstærkes i to, faktisk tre trin ved hjælp af de russiske dobbelt-trioder 6N2P (V1/V2) og 6N1P (V3/V4).
I forbindelse med hvert rør er der placeret jumpers, så man kan anvende typer med forskellige ben-konfiguration.
For eksempel kan 6N2P-røret i indgangstrinnet erstattes med ECC83 og dettes ækvivalenter (12AX7 og 7025). Ligeledes kan 6N1P-røret erstattes af ECC88 (og E88CC, 6DJ8, samt 6922). Så der er altså rig mulighed for at prøve alle mulige kombinationer af.
-Heldigvis fik jeg ikke foræret ALLE mine rør væk tidligere i år under Den Store Oprydning. Lidt blev tilbage bla. en håndfuld ECC83'ere.
Så af med frakken og ned og kigge:
De små sorte jumpers kan anes på hver side af rørene (i cirka kl. 10 og 16 position).
De russiske 6N2P Voshkod “raket-rør” er mærket "OTK1" og dermed Røde Hær-godkendt
Jeg fandt to sæt ECC83'ere i skuffen. Et sæt relativt nye måske, måske ikke ubrugte ECC83S fra JJ og…
-Et sæt afgjort ikke nye og helt sikkert brugte Valvo (måske) mærket “Alr” (hvad det så end betyder?):
Hvor gamle de er, aner jeg ikke. Men de kommer vist fra en Philips AG-9015 og Valvo er jo Philips, så de kan måske godt være... "gamle"?
-Som sagt kæmper jeg med at forstå hele det med koderne, hvor rørene kommer fra og hvornår. Jeg har prøvet at læse op på det. Men det giver stadig ikke rigtigt mening med, hvad jeg ser:
Getteret ser ud til at være en ring og plates er 15 mm. Men der er ingen koder i eller nær bunden. Der er til gengæld nogle med hvid skrift på toppen, hvor jeg på det ene rør måske kan dechiffrere "093", samt "D33" og på det andet "D92" og noget, der for mig er ulæseligt. -Jeg håber, der er nogen, der kan og gider hjælpe her.
Men ellers er der jo ikke så meget andet at gøre end at flytte jumperne til deres nye position, plugge Valvo’erne i, bede en bøn og sætte noget musik på.
Så det vil jeg straks gøre.