Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Rør i alle afskygninger

Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Indlægaf tctla » ons 21. sep 2022 15:42

Hej,

Som lovet under min 6550 rør købes post for nylig, er her et par billeder af den forstærker, som 6550 rørene skal bruges i.
Forstærkeren, en Ampeg guitarforstærker type SVT-2/PRO er specificeret til 150Watt udgangseffekt.
Absolut en reel mulighed, da der sidder 6 stk. 6550 i 2 x 3 push-pull konfiguration i udgangen.
For nu at være sikker på, at forvrængning ikke indtræffer ved overstyring af udgangsrørene (Blocking-distortion), så er forstærkeren konstrueret noget ukonventionel idet, der er anvendt dobbelt-trioder (ECC82/12AU7) som katodefølger-drivere til udgangsrørene. Det betyder, at udgangsrørene er drevet af en meget lav impedans som er DC-koblet til udgangsrørenes styregitre gennem modstande på 47KOhm. Disse modstande forståer jeg ikke helt betydningen af, for de modvirker ligesom ideen med den lave impedans fra katodefølgerne, men der er vel en mening et eller andet sted? Den "normale" overføringskondensator fra driverrøret til styregitret på udgangsrøret findes altså ikke. En RIGTIG god måde at konstruere et udgangstrin på efter min mening. Jeg har selv konstrueret en udgangsforstærker efter dette princip, og det giver lige bassen det sidste dybe SMÆK fordi, udgangsrøret får mulighed for, at trække mere anodestrøm ved høje musikpassager, da styregitret i stedet for at lave blocking-distortion kan trækkes fra negativ over nul Volt til en positiv værdi på 5-10V eller måske endda mere.
Tilbage til denne forstærker. Den er død idet beskyttelseskredsløbet for udgangstrinet er aktiveret. Der sidder kredsløb, der moniterer hvert udgangsrørs tomgangsstrøm, og hvis den er uden for norm, så kan man ikke starte forstærkeren op og bruge den. Selvfølgelig for at beskytte udgangs- og strømforsyningstransformatorer og komponenter.
Som det ses på billederne, er udgangsrørene afmonteret, og så trigger kredsløbet ikke. Ved isætning af rør, 2 ad gangen, findes nu det/de rør, der aktiverer beskyttelses kredsløbet. Det var ikke svært at se. Et af rørene gnistrede indvendigt, hvorefter beskyttelseskredsløbet blev aktiveret. Sådan, Ampeg !
Udmåling af rørene viser nærmest katastrofe. De er slidt meget uens, og alle bør skiftes. Der er IKKE separat bias-justering for rørene, hvorfor de skal opføre sig nogenlunde ens for, at forstærkeren fungerer. Hvis de IKKE er ens, kan beskyttelseskredsløbet aktivere ved høje musikpassager, og det dur selvfølgelig ikke.
Derfor står forstærkeren til en renovering ved udskiftning af samtlige 6550 rør. Det vil ejeren ikke synes om :QQS:

Mvh,

/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1233
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Indlægaf Edge » fre 23. sep 2022 14:25

Det kunne være du var heldig der var nogle her: https://www.tradera.com/da/category/340200
Remember, Tuesday is Soylent Green Day.
Edge
 
Indlæg: 896
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Viborg
Lokalitet: Midtjylland

Re: Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Indlægaf tctla » fre 23. sep 2022 17:48

Tak for dit forslag, men der er ikke store chancer.
Rørene på Tradera er nærmest alle mulige "affalds-rør", som ikke har en praktisk anvendelse i dag.
De fejler sikkert ikke noget, men de kan ikke anvendes i de rørbaserede apparater, der anvendes i dag.
Selvfølgelig er der undtagelser, som div. ECC dobbelt-trioder, men ikke kraftige udgangsrør som KT88/6550.
Jeg går og venter på, at eet af forummedlemmerne, som var så venlig at oplyse at han har rørene, svarer tilbage på min henvendelse.
Hvis ikke, kan det blive nødvendigt, at bruge kinesiske rør, og det er ikke en vej jeg går glad og fro.
Der findes dog kinesiske rør som Psvane, der nok ligger i den højere ende af kinesisk kvalitet (eller mangel på samme).

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1233
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Indlægaf Helikon » fre 23. sep 2022 18:31

Hvis det stadig er muligt at skaffe Svetlana 6550C er det nok de bedste af de nye. Men de stoppede vist produktionen for en ti år siden i følge "Rygters Bureau" men om de taler sandt ved jeg ikke.
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 984
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Ampeg SVT-2/PRO, død (protect)

Indlægaf Tonni » fre 23. sep 2022 18:38

Helikon skrev:Hvis det stadig er muligt at skaffe Svetlana 6550C er det nok de bedste af de nye. Men de stoppede vist produktionen for en ti år siden i følge "Rygters Bureau" men om de taler sandt ved jeg ikke.

Det er desværre rigtig nok. Kan man finde dem med =C= , er de fra den rigtige fabrik. Men da den døde/brændte, overgik fabrikationen til S logo og Reflektor. Som jo ikke er heelt det samme....
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4498
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover


Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster