
Opbygningen er helt konventionel, med fixed bias individuelt justérbart for hvert udg. rør. Det skal lige siges at det ikke er nye rør jeg har prøvet med. Har et sæt Sylvania "fat bottle" og et sæt Mullard. Mullard rørene giver 45W ud i UL kobling, og 24W i triode, så de er ikke udbrændte. Sylvania rørene ligger lige under 40W i UL og 21 i triode, så det er også acceptabelt.
MEN...
når man efter et par minutters opvarmning har justeret hvilestrømmene ind (40mA pr. rør) og lader forstærkeren stå i tomgang, ender det efter måske 10 - 15 min. at mindst ét af rørene løber løbsk. Jeg ved godt at hvis der er en smule gas i røret kan det godt have tendens til at trække gitterstrøm, og derved gå "amok" da det er en lavine-effekt. Det gælder hvadenten det er Mullard eller Sylvania som sidder i. De er helt umulige at holde på 40mA og driver hele tiden en lille smule, indtil det ender med at det ene løber løbsk og gløder op. Den ene gang var jeg lidt uopmærksom og opdagede det først da jeg hørte varioens 3 amp. termosikring slå fra...

Godt nok er det 115 volts versioner men 3 amp. er en del!
Jeg har målt at når et af rørene er ved at løbe amok, så stiger spændingen hen over gitteraflederen, så det er ganske givet gitterstrøm som trækker det helt på afveje. Inden det er gået helt galt nåede jeg at måle 10V over gitteraflederen (150kOhm) og det svarer til ca. 67uA til gitteret. Jeg aner ikke om den værdi er unormalt stor eller hvad normalen er... Men 150kOhm er i hvert fald ikke for stor en gitterafleder.
Har andre haft problemer med at EL34 er slemme til at trække gitterstrøm?? Og skulle jeg evt. opgive fixed bias?
Kunne man ikke bruge en eller anden regulator eller FET som strømgenerator i katoden, og derved sikre at der altid løber 40mA gennem hvert rør, uanset om det har en tendens til at trække lidt strøm gennem gitteret? Så vil de altid belaste udgangstrafoen helt symmetrisk, hvilket også er en fordel.
Er der nogle som har erfaringer med at bruge en strømgenerator som autobias, og hvis, er det så en kompliceret opgave??
Jeg synes ikke det kan passe at der absolut skal sidde splinternye rør i disse trin for at de virker...

Indtil videre må de vist hellere køle lidt af på hylden.
Hilsen Jan