Side 1 af 1
Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
ons 11. sep 2024 10:15
af esbena
Hej,
overvejer at sælge min kære Marantz 2285b receiver, men er dog stadigvæk i tvivl.
Tanken er at erstatte den med en Audio-Classic KT 150 rørforstærker, men ved ikke om den passer til mine JBL L65 højtalere.
Er der nogen kyndig lyd-eksperter som kan hjælpe her ?
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
ons 11. sep 2024 21:59
af AnalogBo
Jeg vil ikke kalde mig selv en "kyndig lyd-ekspert", men din 2285b har en dæmpningsfaktor på 60. En single ended forstærker har en MEGET lavere dæmpningsfaktor.
Mvh Bo
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
ons 11. sep 2024 22:23
af Captain Phoenix
esbena skrev:Er der nogen kyndig lyd-eksperter som kan hjælpe her ?
Jeg ved heller ikke, om jeg er en "kyndig lyd-ekspert", men jeg tænker:
L65 er forholdvis følsomme, så du kan formodentlig opnå et rimeligt lydniveau med A-C'ens 2 x 28 W selv om det kun er 1/3 af Marantz'ens.
L65 er efter min (og andres) mening ret "boomy"/mindre kontrollerede i bassen. Her vil den lavere dæmpningsfaktor i A-C'en ikke være en fordel, som Bo også nævner. PS: Det vil sikkert også hjælpe at få L65'erne 20-30 cm op over gulvet (hvis du ikke allerede har løftet dem).
Og vigtigst: Prøv at hør A-C'en sammen med højttalerne før du køber den. Der er en til salg i Lystrup - ikke langt fra dig (det er formodentlig den du overvejer at købe?), så pak højttalerne og tag dem med til Lystrup sammen med nogle plader du kender godt.
God jagt.
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
ons 11. sep 2024 22:38
af KenRas
Jeg skal heller ikke gøre mig klog på A-C KT 150 vs. 2285B, men KT 150 er en effektforstærker, så hvilke overvejelser har du gjort omkring en forforstærker? Den skal jo tages med i ligningen når du overvejer den ene frem for den anden. 2285B er ret fed, absolut vintage og skulle være meget vellydende
Noget helt andet er at Audio-Classic KT 150 blev introduceret i 2014, KT 150 røret i 2013, så vintage kan man jo ikke just kalde den

Jeg kender den ikke…
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
tors 12. sep 2024 01:19
af Klarskov
Desværre opgiver Audio-Classic ikke udgangsimpedansen på deres KT150, hvilket gør det umuligt at udregne dæmpningsfaktoren og dermed få et bud på dens kontrol over bashøjttaleren.
Sædvanligvis siger man, at en dæmpningsfaktor på 10 er ok. Det vil sige, at forstærkerens udgangsimpedans skal være under 0,8 ohm (ved en 8 ohms-højttaler, men den faktiske højttalerimpedans i det kritiske 30-100Hz område kan jo være meget andet end 8 ohm). Det plejer dog at være en betydelig udfordring for SE-forstærkere at komme så langt ned i udgangsimpedans, så som i andre indlæg: Jeg ville helt bestemt lytte til kombinationen før jeg køber. Du kan måske også få Audio-Classic til at opgive KT150's udgangsimpedans (ved f.eks. 50Hz,100Hz og 1 kHz - derover er den ret ligegyldig).
Vh
Hans Jørgen
(PS. Jeg håber ikke du synes at svaret er for teknisk/teoretisk. Hvis det er tilfældet beklager jeg, men jeg synes ofte der er alt for lidt fokus på det, man faktisk kan bruge rent teknisk og så alt det stjernestøv og slangeolie, som vores hobby er så fuld af. Lyd - og lydkvalitet - er naturligvis subjektivt og sådan skal det være, men jeg synes det kan være godt at holde lidt fast i målbare parametre og jeg fornemmer, at det også var det du var ude efter. Derfor svaret).
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
tors 12. sep 2024 23:07
af kbekke
Det er nok svært at finde to "forstærkere", der er mere forskellige.
Alene ud fra det, at den ene jo er en receiver og den anden en ren effektforstærker. Men også på grund af topologien og så det, at konstruktionerne stammer fra helt forskellige perioder. Hvor alt andet, der i øvrigt havde med optagelse og frembringelse af reproduceret musik (for ikke at tale om musikken selv) var på helt forskellige “udviklingstrin”.
Audio Classic KT-150'eren er, gætter jeg på, i princippet en helt klassisk single-ended rør-forstærker, der tilfældigvis anvender det moderne KT-150 rør - formentlig i triode-kobling. Der findes mange eksempler på single-ended forstærkere, der i stedet for ægte trioder anvender tetroder (eks. KT-66) eller pentoder (eks. EL-34) eller helt andre rør-typer på netop den måde.
Anvendelsen af KT-150 her er formentlig ud fra ønsket om at levere så mange watt som muligt fra en single-ended konstruktion uden at anvende de store radiotransmitter-rør, som f.eks. 845 eller 211. Der stiller ret robuste krav til resten af konstruktionen - og dermed også økonomien.
Men uanset hvilket rør, man dropper i en single-ended rørforstærker, så er det en forstærker-type, der har sin oprindelse i 1920'erne og '30'erne, primært i underholdnings-industrien. Og den slags forstærkere har aldrig været beregnet til at drive JBL-højtalere eller i det hele taget til "hifi-brug".
Af den simple grund, at ingen af delene var opfundet, dengang forstærkerne blev det.
Derfor kan det nu sagtens lyde godt alligevel. Jeg anvender selv et eksemplar af Bernhard Clausen's single-ended 300B-forstærker i kombination med JBL L-100 og er vældigt tilfreds. Uden selvfølgelig at kunne sige om det samme ville være tilfældet med KT-150'eren.
Men. Den lyd - og til dels måske også den musik, jeg nyder igennem det setup. Er ikke nødvendigvis noget, flertallet af halvfjerdser-nostalgiske “Marantz + JBL”-tilhængerne vil være særligt imponerede over. Min oplevelse af “single-ended rørlyd” er, at den først og fremmest favoriserer den lytter, der lægger vægt på akustisk orienteret musik, beherskede lydtryk og oplevelsen af optagelsens “atmosfære”. Det er en lyd, der i højere grad inviterer lytteren til at “læne sig ind i” musikken end at lade sig blæse bagover af den. Jvf. den ikoniske Maxell-reklame.
Jeg er ikke i tvivl om at Marantz’en både teknisk, æstetisk og rent vintage-historisk er et bedre match til de højtalere, du har. Og selvfølgelig kan den også spille “pæn” musik. Den er på alle mådet en klassiker fra den “moderne” (og stereo-orienterede) vintage-periode. Men derfor kan kombinationen af en nybygget single-ended KT-150-forstærker baseret på et design fra vintage-periodens “ungdom” og JBL L65 jo godt være et endnu bedre match for dig.
Det mest rigtige råd, jeg kan give, er allerede givet. Nemlig at prøve at lytte til den, en hvilkensomhelst forstærker, du overvejer at anskaffe dig.
Det andet råd, jeg kan give er at overveje, hvad det egentlig er, du gerne vil ændre eller opnå. Jeg er selv endt et sted, hvor der ikke nødvendigvis er noget “bedst” eller “bedre”. Men hvor det i sig selv kan være en fornøjelse at skifte mellem forskellige forstærkertyper og netop nyde deres forskellige udtryk, styrker og svagheder.
Og endelig, måske allervigtigst, for Guds skyld ikke at gå af med den Marantz. Et pænt og velfungerende eksemplar er en langt bedre investering end noget nyt, du kan købe i dag. Også selvom du måske liiige har fået lyst til at prøve noget andet.
Jeg tror, du vil få meget svært ved at finde et medlem herinde, der ikke har et lille sort rum fyldt op med ærgrelse over noget, de engang kom til at sælge, men som aldrig skulle være solgt.
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
fre 13. sep 2024 08:18
af Ehapa
Lidt kort.
S.E og JBL lyder som et dårligt match…Marantz/JBL er fra 70er Rock perioden, og egner sig bedst til den slags musik..
S.E er til en mere indlevelses, og fordybelse af musik-klang helst med letdrevne højtalere på +95db.
Hvis du er lykkelig for dine JBLer, behold Marantz.
Re: Audio-Classic KT 150 vs. Marantz 2285b receiver,

:
fre 13. sep 2024 11:16
af spuncut
Hej esbena
Fuldstændig enig i de øvrige indlæg.
Og i øvrigt udelukkende, til en hvis grad, kyndig i at opnå en lydgengivelse der nogenlunde stemmer overens med min egen filosofi.
Søren Kirkegård om hjælpekunst:
"Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden." (eller en selv).
Med udgangspunkt i ovenstående er det således vigtigt først at finde ud af "hvor du er henne". For dernæst at finde ud af "hvor du vil hen". For øvrigt er succes ikke opnåelig uden et mål. Desuden har de fleste en tendens til at mure sig selv inde i egen lille platoniske hule, hvor sammenligningsgrundlaget udelukkende er bestemt af det som der reproduceres inden for hjemmets fire vægge på daglig basis. Så derfor er det vigtigt at komme ud og lytte til hvad andre har og derigennem skaffe sig et bredt sammenligningsgrundlag.
Så meget for det filosofiske.
I det følgende vil jeg skrive et par linjer om hvilke begreber der passer sammen og hvilke egenskaber der bliver prioriteret i min lille hule.
Dynamik frem for alt, en gang var det opløsning, men ørenes frekvensgang står ikke længere til at påskønne "state of the art" -opløsning.
Rørforstærker, lav dæmpningsfaktor og strømformåen, fuldtonehøjtaler, horn, åben baffel kan frembringe en fantastisk åben, "ud af højtaleren" -lydoplevelse i forbindelse med aflytning af akustisk musik, tidlig jazz, 50'er rock, mindre orkesterbesætninger, fx. guitar og sang.
Transistorforstærker mindst 100 Watt, høj dæmpningsfaktor og strømformåen, flervejs lukket højtaler er egenskaber der passer til gengivelse af: Elektronisk musik, jazz/fusion, rock, nyere pop, metal og store orkesterbesætninger.
I hovedtræk er det nogenlunde sådan min klassifikation ser ud. Det må ikke forstås som om der ikke findes rørforstærkere der kan trække en trevejs højtaler eller transistorforstærkere der gør sig sammen med horn fordi det gør der så absolut. Desuden eksisterer der en stor mellemgruppe af udstyr der kan levere på andre egenskaber end dynamik, men det må andre redegøre for.
Med håb om at nærværende, alt for lange, skriv kan være hjælpsomt og som altid IMHO og FWIW.
MVH Henning