Den ene af mine Radford MA50 virkede pludseligt ikke. Jeg gik igennem de sædvanlige ting ved at skifte rør fra den ene til den anden, og til min rædsel blev problemet i den højre kanals forstærker. Så jeg tog den på bænken og det var jo klart nok at den sikring der sidder i serie med de 400 V var sprunget. Så jeg skiftede den (godt nok med en lidt mindre en: 800 mA istedet for 1 A). Det virkede godt nok og den højre forstærker virkede med fuldt hul igennem. Men da jeg satte den venstre til (som stadig havde de oprindelige EL34) sprang der gnister og alt det der som der nu sker når et udgangsrør dør en voldsom død. Og selvfølgelig sprang højspændingssikringen. Så der var altså noget galt med et af EL34 rørene.....
Heldigvis har jeg en masse EL34 liggende så nu spiller den venstre forstærker (osse med en 800 mA sikring). Så vidt, så godt.
Da jeg købte forstærkerne for to-tre år siden kontaktede jeg Mike Davis som var med til at designe forstærkeren. Da jeg alligevel var igang med at restaurere forstærkerne fik vi en lang korrespondance om forstærkerne. Mike fortalte at Woodside havde haft en del problemer med "nye" EL34 som han ikke mente var nær så stabile som de gamle Mullard EL34. Istedetfor foreslog han at bruge NOS Svetlana (Ikke de nye, men "winged C") KT88.
Så til spørgsmålene:
- Hvorfor døde mit EL34 ? Det kører ikke med mere end 350 Volt så det kan jo næppe være overspænding som er årsagen
Er Mike's ide med KT88 som substitut for EL34 anbefalelsesværdig?
Er der virkelig så meget forskel på rørs driftsskikkerhed
PS I kan se restaureringen på https://picasaweb.google.com/112543316713783293595/RadfordRenaissanceMA50?authuser=0&feat=directlink
