Side 1 af 3

Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 09:46
af his067
Som man kan se af min signatur har jeg en Woodside SC26 forforstærker (ECC83 katodefølger, ud-impedans 4 kΩ) og et sæt Radford MA50 (indgang: ECC82, impedans 100 kΩ). Hvad man ikke kan se er at jeg har omtrent 9 meter ledning (Atlas Element Integra http://www.atlascables.com/element-rca-asymmetrical-integra.html) imellem for- og kraftforstærkere.

I de sidste par uger er jeg begyndt at bemærke at mine forstærkere sender en konstant 'snerren' igennem højtalerne. Den er ikke umulig at leve med, i det mindste når jeg sidder i min lyttestol og anlægget spiller musik. Men når jeg sidder i sofaen imellem højtalerne og læser en bog eller lignende og ikke spiller musik er den snerren distraherende. Niveauet er uafhængigt af hvor højt jeg skruer op for volumen.

Både Radforderne og Woodside forforstærkerne er gennemrenoverede med nye lytter. Jeg har strammet boltene i net-trafoerne og det hjalp en smule, men ikke nok. Jeg har også flyttet rundt på ledningerne for at få dem adskilt fra mulig brumindstråling fra netledninger, men med minimalt resultat.
Den snerrende lyd forsvinder helt, hvis jeg fjerner signal ledningerne fra MA50erne eller tager dem ud af forforstærkeren. El-intallationer er lidt anderledes herovre: alle stik og apparater har jordforbindelse, men jeg har en mistanke om at forforstærkeren sidder på en anden sikringsgruppe end kraftforstærkerne, men selv når jeg bruger et multi-stik (stik-dåse? hvad hedder de på dansk i disse tider?) er lyden der stadig. Forforstærkeren har et relæ i dgangen og det er først når det slår fra at lyden kan høres.

Forslag til hvad jeg ellers kan gøre for at spore problemet modtages med kys-hånd.

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 11:37
af spuncut
Hej his067
Hvis der er jordforbindelse på alle 3 apparater (jvf. engelsk installationspraksis) har du brumsløjfer. Fjern jordforbindelserne fra effektforstærkerne (og lydkilderne). Hvis du mener at der skal være en jordforbindelse bør det i al fald kun være forforstærkeren der er jordforbundet. Vær opmærksom på at en antenneforbindelse kan tilføje en ekstra "jord" og således skabe en brumsløjfe hvis forforstærkeren er jordforbundet, dette kan afhjælpes med en antennetrafo.
MVH spuncut

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 12:16
af his067
Hmmm.
Nu åbnede jeg så mine MA50: Sikken et syn: en af katode kondensatorerne var eksploderet: Jeg sender billeder senere!
Så nu er spørgsmålet: hvad kan have forårsaget det? Katode modstandene var smeltet af printpladen og jeg formoder at det ene udgangsrør er helt smadret og at anoden har været helt rødglødende i lang tid.

Så et hurtigt spørgsmål (eller to....Jeg er på vej til et møde med en studerrende):
hvad kan få katode afkoblingen til at springe i luften,
og
Skal jeg smide alle fire KT77 rør ud (jeg købte dem i Februar: JJ KT77)? (katode modstanden for det ene par (der er fire rør, parallelkoblet 2x2) er 679 Ω--som de skal være, det andet, afsmeltede, sæt er 730Ω. påtrykt tolerance:1%)

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 13:57
af mcs_5
spuncut skrev:Hvis der er jordforbindelse på alle 3 apparater (jvf. engelsk installationspraksis) har du brumsløjfer. Fjern jordforbindelserne fra effektforstærkerne (og lydkilderne).

Det er 100% nonsens, ulovligt og potentielt livsfarligt!

Udstyr der er konstrueret til at skulle jordforbindes SKAL jordforbindes - det er absolut også dansk praksis!

Der er slet ikke umuligt at få et anlæg med alle apparater jordforbundet til at være brumfrit. Men 9m lange signalkabler burde være balancerede...

Mikkel

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 15:08
af his067
Nogle billeder!

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 15:47
af spuncut
mcs_5 skrev:
spuncut skrev:Hvis der er jordforbindelse på alle 3 apparater (jvf. engelsk installationspraksis) har du brumsløjfer. Fjern jordforbindelserne fra effektforstærkerne (og lydkilderne).

Det er 100% nonsens, ulovligt og potentielt livsfarligt!

Udstyr der er konstrueret til at skulle jordforbindes SKAL jordforbindes - det er absolut også dansk praksis!

Der er slet ikke umuligt at få et anlæg med alle apparater jordforbundet til at være brumfrit. Men 9m lange signalkabler burde være balancerede...

Mikkel

Nonsens selv Mikkel ;)
Du kan ikke afvise at der vil være brumsløjfer hvis alle apparater er jordforbundet.
Med meget venlig hilsen spuncut :thumbsup:

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 19:22
af his067
Nu har jeg skiftet kondensator og modstande:
Er 40 Volt (38.5 V for at være præcis) ikke lidt højt for katodeafkoblingen ?
Mit kredsløbsdiagram er ikke særligt explicit om den spænding

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 19:42
af Helikon
Aha - det er altså der brummet er, altså i de der små blå dåser....... og nu er låget så faldet af en af dem og alt brummet er kommet ud over det hele som man kan se på billedet. Der er jo ganske meget i, selv i sådan en lille fyr - ikke så sært du kan høre det..... :Skor:

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: ons 9. sep 2015 23:33
af mcs_5
spuncut skrev:Nonsens selv Mikkel ;)

Ikke den del at det er ulovligt og potentielt livsfarligt at fjerne jordforbindelsen - det er absolut det vigtigste her!

I ældre udstyr er det tit jordforbindelsen der er sikkerheden. Isolation og sikkerhedsafstand mellem 230V og chassis kan være meget dårlig (har set mange eksempler), så det kan absolut ikke anbefales at pille jordforbindelsen fra.

Du kan ikke afvise at der vil være brumsløjfer hvis alle apparater er jordforbundet.

Nej. Men jeg har hørt mange anlæg, der er 100% tyste selvom alle apparater er jordforbundet. I næsten alle andre lande end Danmark, er det standard. Alle apparater med IEC-stik, vil være jordforbundet i Tyskland, Norge, Sverige osv. - og Storbritannien. Mener du at det er normalt at anlæg konsekvent brummer i alle vores nabolande?

Mikkel

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 19:12
af his067
his067 skrev:Nu har jeg skiftet kondensator og modstande:
Er 40 Volt (38.5 V for at være præcis) ikke lidt højt for katodeafkoblingen ?
Mit kredsløbsdiagram er ikke særligt explicit om den spænding


OK, Nu er der så et mærkeligt problem: jeg har observeret begge forstærkere's katodespænding over en tyve minutters periode. Den ene halvperiodes katoder stopper pænt ved 42-45 volt, men den anden halvperiodes katodespænding stiger og stiger og efter knapt tyve minutter når den 100V (og så slukker jeg, for det er den påtrykte max spænding på kondensatorerne).

Nogen forslag?

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 20:22
af Tonni
styregittermodstand?

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 20:43
af his067
Der er jo en af den til hver af rørene mens katodespændingen stiger ens for hver af de to par....så logisk give det ikke mening (men jeg skal ikke afvise det, og jeg har allerede bestilt nye modstande...dennegang 2Watt/TDK-modstande snarere end de små ½ Watter som sidder i. De nye er nogle ordentlige bøffer....)

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 21:05
af Tonni
Det er R18/R19 jeg tænker på. Hvis de mister forbindelsen, og dermed stiger i modstand...

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 21:22
af his067
Tak, selvfølgelig: Jeg tager et kik senere i aften!

Re: Brum og lange ledninger (eller: Brum i lange baner?)

Indlæg: tors 10. sep 2015 21:36
af dfms
Billede