Side 1 af 1

Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 16:53
af Edge
Er det en god ide? min Sherwood, der forresten spiller så jeg synger, kan tage 4-8 og 16 ohms højtalere men hvad er bedst?

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 17:15
af tctla
Jeg vil da tro. det kommer temmelig meget mere an på højttalerne end forstærkeren.
I princippet, bør den opføre sig ens når:

1)
Du forbinder en 4 Ohm HT til 4 Ohm udgangen.
2)
Du forbinder en 8 Ohm HT til 8 Ohm udgangen.
3)
Du forbinder en 16 Ohm HT til 16 Ohm udgangen.

Der, hvor det begyndet, at gå skævt, er når du ikke forbinder de rigtige højttaler-impedanser til de rigtige udgange.
Gå skævt er måske lidt forkert, for du KAN være ude for, at det faktisk lyder BEDRE, når du IKKE overholder specifikationerne.
Der er så mange variabler i den ligning, at der ikke er et entydigt svar.
Forstærkerens udgangs-impedans, dæmpning og modkobling spiller ind over for højttalerens (varierende) impedans, så dine øren bør fortælle dig, hvad der er skidt, og hvad der er kanel mere end noget valent teori.

Iøvrigt er en højttaler IKKE bare 4, 8 eller 16 Ohm.
Det kommer HELT an på, hvilken frekvens du putter ind i den og ikke mindst, hvor godt delefilteret er designet.

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 17:44
af spuncut
Hej Edge
Sammen med Tubemania deltog jeg for nogen tid siden i en diskussion ovre i fbgruppen "Rigtig HiFi" om hvordan en højtalers impedans er opbygget. Det var ingen tvivl om at højtalerens impedans består af en reel ohmsk del og en reaktiv del. Den reaktive del er den der leverer den modelektromotoriske kraft når membranens retning momentant ændres ved transientgengivelse. Diskussionen gik mere på om den ohmske del sidder i serie med den reaktive del og det fandt vi vist aldrig ud af.
Skulle det vise sig korrekt at den de to impedans-bidrag sidder i serie vil den laveste højtalerimpedans altid være at foretrække da membranen vil være mere direkte styret af forstærkeren, eller sagt på en anden måde: den reelle dæmpningsfaktor vil være højere.
Hvis det viser sig at højtalerens to impedansbidrag sidder i parallel vil højtalerens mærkeimpedans,i denne kontekst, være underordnet.
Så meget for de rent grundlæggende betragtninger om hvordan en højtaler virker.
Hvis du har en impedansomskifter og kan leve med en reduceret effekt kan det være en fordel at stille den et hak lavere end højtalerens mærkeimpedans, lad dine ører bestemme.
MVH og Glædelig Jul
Henning

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 18:04
af Fredmarantz
Men er der ikke noget med, at hvis man fx sætter et sæt 4ohm's-mærkede højttalere til en 8 eller 16ohms-mærket udgang - at man så kan risikere at belaste udgangstrafoen unødigt?

Vh
Freddy

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 18:10
af spuncut
Det er nok mere rørenes anoder der kan blive "røde om ørene".
MVH Henning

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 18:11
af Fredmarantz
Så kan man vel dæmpe denne rødme ved at skrue op for minusVolt på gitrene (bias) - vil dette så være en gangbar løsning?

Vh
Freddy

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 19:05
af spuncut
Muligvis, men det vil øge forvrængningen.
MVH Henning

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 19:11
af hificlassic
i sidste uge sagde Bjarne fra Vejle Radio/TV, og han er en klog man i mine øjne, at det var bedst at jeg tilsluttede mine 6 ohms højttalere til min Ortofon KS601 på 7 ohms udgangen, da det var vigtigere at man var tæt på impedansen end over.
Jeg havde nemlig troet at de skulle tilsluttes 3 ohms udgang da 6 ohm var for lavt til 7 ohm udgangen....

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: ons 21. dec 2016 19:41
af spuncut
Hvis man har behov for en eller andet form for imperativ er det da nok ikke forkert ;) Om det er der hvor højtaler/forstærker -kombi lyder bedst er en muligvis en anden sag og kun noget man kan lytte sig frem til. Højtalerens impedans er en hyperkompleks størrelse der ikke bare kan beskrives med et tal.
MVH Henning

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: tors 22. dec 2016 14:44
af Tube mania
Fredmarantz skrev:Så kan man vel dæmpe denne rødme ved at skrue op for minusVolt på gitrene (bias) - vil dette så være en gangbar løsning?

Vh
Freddy



Nej...ikke i denne sammenhæng. Bias rører man kun ved for at få tomgangs-strømmen på plads.

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: tors 22. dec 2016 14:50
af Tube mania
Hvis folk ikke gider læse den roman jeg har skrevet om emnet i 'rørteknik'tråden på side 13 så er her den korte udgave.
Generelt skal man vælge den impedans på forstærkere som passer bedst til højtalerens nominelle impedans. Rammer højtaleren skævt på dem skal man altid vælge en lavere impedans på forstærkeren...så gør man ikke noget galt.

I modsat fald går det hårdt ud over levetiden på de dyrt indkøbte Telefunken udgangs-rør.

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: tors 22. dec 2016 19:02
af Edge
Mit spørgsmål gik egentligt ud på om en 4 ohms højtaler ville spille højere end en 8 ohms med samme gain - indstilling af volume, og om en 4 ohms gør at forstærkeren kører mindre varmt? Ser mindre modstand.

Re: Rør forstærker og 4 ohms højtalere?

Indlæg: tors 22. dec 2016 23:01
af spuncut
Hvis du anvender de trafoudtag der passer med højtalerimpedansen er der (i teorien) ingen forskel i lydstyrke, men som tidligere beskrevet, kan du godt opleve at en 8Ohms-højtaler "trives" bedre på 4Ohms-udtaget, her vil den til gengæld spille lavere, 3db cirka.
MVH Henning

Loading...