cdp skrev: Til slut - er der et lille fif omkring skift af skalapærerne - de defekte pærer er begge visere, fm-logo og nogle pærer i lygtehuset.
Måske Freddy M lige kender proceduren - tænker selv, afmonteres bagud og skalasnor skal måske fikseres med et par elastikker, så samme opspænding kan genbruges osv. Tak til alle der har set/hjulpet med.

Fif og fif...tjah...joh...det er der jo nok. men jeg tror, at du har fat i den lange ende.
skab plads bagud fra lyskassen - demontér bagud - pas på skør plast ( herunder "tungerne" , som der sidder en skrue ned gennem i siderne) - tag skalasnoren af et par af hjulene og fixer den med noget tape et hensigtsmæssigt sted. Skru skalapære-indsatsen løs (2 skruer) og træk/lirk forsigtigt bagud. skru ligeledes funktionslampe-indsatsen løs og træk forsigtigt bagud, så lamperne blotlægges.
vurdér om, plasthusets indre er blevet så gult af varme og ælde, at det måske skal genopmales indvendigt med hvid radiatormaling på spray? - Dette kræver selvsagt en total afmontering af lampehuset, hvilket er ret omfattende. gør man dette skal det vurderes om ikke man skulle skifte vellumpapir, når man nu var gang med den store tur. (se også neden for)
Hvis ikke - så skift skalalamperne ud med 8V 200mA - funktionslamper (bi-pins) 6,3V - 40mA - stereoindikator (bi-pin)12V 40mA - disse værdier er vigtige - ikke mindst stereoindikatorlampen. Trækker den mere strøm end de 40mA risikerer du at brænde stereodekoderen af

.
skal du lodde, så kan jeg ikke undlade at minde om, at ganske mange (herunder også jeg

), har brændt skalasnoren over med loddekolben grundet et øjebliks uforsigtigtighed og manglende omtanke. Det må altså bare ikke ske.
Når alt er ordnet - så saml igen og sæt skalasnor på trisserne. gør det rigtigt. Dette er ikke svært, hvis man har prøvet det nogle gange. Det også grafisk illustreret i SM (tag tydelige billeder ellers). Snoren er ganske robust og der er noget "elastik" i trækket (fjederen i hjulet på akslen). Sørg for at teste, om snoren/skalapinden kører ubesværet og som forventet og håbet.
Samle - samle - samle... husk alle skruer. Sikr dig, at alle forbindelser, herunder 6,3V-forsyningen fra strømforsyningen er intakt.
Det kan være, at du får lyst til at skifte Vellumpapiret bag selve den blå skala. Dette gøres ved at komme ind forfra - og er ret omfattende. Der skal gang i et større skrue - klippe - klistre - indkøbe ny Vellum - sort karton - dobbeltklæbende tape - lime - projekt. Man skal ind fra fronten. Man skal være fingernem og skånsom.
ovenstående "fif" - gælder for rigtig mange af receiverne fra Marantz fra midten af 70'erne. Dem med den sorte/blå skala. også af nogle kaldet "the blue series". Dertil hører også 2250B.
Vh
Freddy