af Highmass » tirs 19. apr 2016 20:47
Hej Nils.
Hvis jeg skal finde på noget pænt at sige om den, så må det være at den er bedre end M120 som var effektforstærkeren i sættet. Men der er altså tale om en forforstærker som kostede lige under 4000 Kr. for 35 år siden. Til den pris er der ikke råd til det vilde, hvilket da også kan ses når låget tages af. Bemærk eksempelvis det billige volumenpotmeter. I forhold til c12 som vel nærmest kan betragtes som forgængeren, er der tydelig forskel både på lyden og kvaliteten. Det skal så også lige bemærkes at C12 var 50% dyrere, på trods af at den ikke havde mc indgang. Jeg husker C120 som slemt kedelig, med en ikke ligefrem imponerende opløsning. Men det er svært at få en C120 til at lyde grimt. Den er ikke ubehagelig, men efter min mening slemt søvndyssende.
Hvis du godt kan lide dens udseende, så vil jeg anbefale at finde en C12 i stedet, den lyder langt bedre.
Mvh. Lars.