Nu er det på tide, at ta' Sentec'en ud af mølposen.
Der er gået ALT for lang tid, men sådan er det med hobby-projekter.
Det virkelige liv har mange måder at spænde ben for selv de bedste planer.
Jeg har færdiggjort reparationen, der meget mere havde karakter af en renovering.
Der er monteret køleplader på drivertransistorerne, de røde Roederstein elektrolytter er skiftet ud og for en sikkerheds skyld har jeg monteret faste modstande i stedet for trimme-potentiometrene til indstilling af tomgangs-strøm i udgangen.
Potentiometrene var helt ustabile, bare man kiggede i deres retning med et fast blik
Det er lidt af et puslespil, at indstille tomgangsstrømmen korrekt.
Fra kold til varm tilstand, i løbet af nogle minutter, ændrer tomgangsstrømmen sig kollosalt.
Jeg tror, det skyldes, at pre-driverne T7/T8 (BC450/BC449) er under-dimensionerede, eller i det mindste skulle have været kølede. De er specielle meget hurtige højvolt transistorer, der ikke nemt lader sig erstatte med kraftigere typer.
De KAN erstattes med BC639/BC640, men de har samme data og er i samme TO-92 hus.
Uheldigvis har jeg ikke køle-profiler for TO-92, og forstærkeren er jo egentlig også konstrueret til, at undvære disse.
Man kan dog tydelig se på printet, at arealet omkring hvor transistorerne er iloddet, har begyndende misfarvning.
Oh, well forstærkeren er samlet, afprøvet og spiller rigtig fint. Personlig er jeg til "Rør-Lyd" men der er da transistoriserede forstærkere, der spiller til den bedre side.
Sentec'en er bestemt een af disse imho.
Pøj, pøj med den i fremtiden

Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.