
Jeg kender ikke PL-530, men har selv en fuldautomatisk PL-520 og jeg kan forestille mig at den komplicerede automatik er rimelig ens i de to.
Min havde problemer med at holde hastighed, hvilket skyldes at kontaktmodstanden i nogle mikroswitche var blevet for stor. Jeg købte nogle erstatninger hos Konrad som passede og det løste hastigheds problemet. Men det introducerede så det problem som du ser, at armen ikke kørte helt tilbage på plads når pladen var slut.
Problemet viste sig at være at fjederen i de nye mikroswitche var en smule strammere end i de gamle og det kunne noget af den roterende mekanik ikke klare. Løsningen var at jeg måtte finde en af de gamle switche frem hvor kontaktmodstanden var OK og sætte den tilbage der hvor jeg havde problemet. Og det løste problemet.
Spørgsmålet er om din har fået skiftet switche og dermed har fået problemet af den vej? Det kan selvfølgelig også være mekanikken der er slidt eller trænger til at blive smurt. Men jeg har i andre sammenhænge set disse switch blive dårlige, så det er absolut en mulig årsag.
Disse switche ser sådan her ud:
Mvh Kenneth