Avance Z502
: ons 16. okt 2019 22:27Jeg faldt for et tilbud, der næsten er for godt til at være sandt. Alligevel syntes jeg denne Avance (Luxkit) Z502 kunne være interessant at se på. Den tidligere ejer var lidt vag med hensyn til funktionaliteten, så jeg gik ud fra at den nok var defekt. Det var den. Men den så fin ud: Frontpladen uden nogen skrammer overhovedet og trækabinetet med noget ubestemmeligt plastikovertræk var også fint og imponerende rent.
Det var dog lidt af et chok at åbne den. Det var som at træde ind i et brunt værtshus. Ved luftindtaget lå der en tæt, fedtet film over printet - men heldigvis kun der. Resten var bare lettere brunt (som man kan se af billederne). Men med lidt tålmodighed fik jeg renset det værste væk.
Z502 er et usædvanligt - og teknisk set overdådigt - dyr. Der er indgange for to tapedeck, to pickupper samt de sædvanlige Tuner og Aux. Den er fra en tid uden CD. Helt usædvanligt er det, at den har to helt uafhængige RIAA'er: En til MM og til MC pickupper. Disse er de bygget med de legendariske - og nu næsten uopdrivelige - Toshiba SK147 (6 stk) og SK170. På det internationale marked kan de indbringe mere end jeg gav for hele bæstet. Derudover er den DC-koblet hele vejen igennem med servo. Den har to strømforsyninger (en til hver kanal, men fælles transformator). Så har man to tapedeck, to grammofoner med hhv. MM og MC-pickup kan det hele styres fra fronten. Volumenkontrollen er et helt lukket Alps.
Men alle disse valgmuligheder kræver jo omskiftere (når man nu ikke har brugt relæer) . De er fornuftigt placeret uden lange kabelføringer til pick-up-signalet, som man kan se. (Men det er jo ikke fordi der mangler intern kabelføring!) Omskifterne - også Alps - er i princippet af rigtig god kvalitet med en kobberfjeder som laver forbindelse til forsølvede kontakter. Men sølv og tobaksrøg er en usædvanlig dårlig kombination. Det oxiderer lynhurtigt og så er det nat med kontakten. Det kunne måske gå, hvis de var hermetisk lukkede, men det har man altså ikke ofret. Der var altså ikke andet at gøre end tage dem ud én efter en, åbne dem og pudse og polere dem. Nedenfor er et par før- og efterbilleder. Jeg tror selv Carson ville være imponeret over pudsearbejdet.
Pick-upvælgeren på fronten er interessant. Valget mellem MC og MM foretages med en omskifter på RIAA-printet, men det RIAA-korrigerede signal føres via en særlig omskifter til indgangsvælgeren. En sektion i denne del af omskifteriet er viet til at kortslutte signalet, mens der skiftes, for at undgå knald i højttaleren. Man har virkelig tænkt sig om! Derfor er denne sektion udstyret med en særlig konfiguration, der kun slutter under bevægelse (se det polerede resultat). Kobberglideren i denne sektion er mindre end de andre. En detalje der var undsluppet mig første gang - så den rensede omskifter måtte ud og ind et par gange!
Elektrolytterne er gamle, men deres ESR måler stadigvæk ok, så de får lov at sidde. Desuden bruges de udelukkende til afkobling m.v. Nu vil jeg lytte lidt på den og måske næste gang skifte kondensatorerne. Første indtryk: Al kontaktstøj er fuldstændig væk
Det var dog lidt af et chok at åbne den. Det var som at træde ind i et brunt værtshus. Ved luftindtaget lå der en tæt, fedtet film over printet - men heldigvis kun der. Resten var bare lettere brunt (som man kan se af billederne). Men med lidt tålmodighed fik jeg renset det værste væk.
Z502 er et usædvanligt - og teknisk set overdådigt - dyr. Der er indgange for to tapedeck, to pickupper samt de sædvanlige Tuner og Aux. Den er fra en tid uden CD. Helt usædvanligt er det, at den har to helt uafhængige RIAA'er: En til MM og til MC pickupper. Disse er de bygget med de legendariske - og nu næsten uopdrivelige - Toshiba SK147 (6 stk) og SK170. På det internationale marked kan de indbringe mere end jeg gav for hele bæstet. Derudover er den DC-koblet hele vejen igennem med servo. Den har to strømforsyninger (en til hver kanal, men fælles transformator). Så har man to tapedeck, to grammofoner med hhv. MM og MC-pickup kan det hele styres fra fronten. Volumenkontrollen er et helt lukket Alps.
Men alle disse valgmuligheder kræver jo omskiftere (når man nu ikke har brugt relæer) . De er fornuftigt placeret uden lange kabelføringer til pick-up-signalet, som man kan se. (Men det er jo ikke fordi der mangler intern kabelføring!) Omskifterne - også Alps - er i princippet af rigtig god kvalitet med en kobberfjeder som laver forbindelse til forsølvede kontakter. Men sølv og tobaksrøg er en usædvanlig dårlig kombination. Det oxiderer lynhurtigt og så er det nat med kontakten. Det kunne måske gå, hvis de var hermetisk lukkede, men det har man altså ikke ofret. Der var altså ikke andet at gøre end tage dem ud én efter en, åbne dem og pudse og polere dem. Nedenfor er et par før- og efterbilleder. Jeg tror selv Carson ville være imponeret over pudsearbejdet.
Pick-upvælgeren på fronten er interessant. Valget mellem MC og MM foretages med en omskifter på RIAA-printet, men det RIAA-korrigerede signal føres via en særlig omskifter til indgangsvælgeren. En sektion i denne del af omskifteriet er viet til at kortslutte signalet, mens der skiftes, for at undgå knald i højttaleren. Man har virkelig tænkt sig om! Derfor er denne sektion udstyret med en særlig konfiguration, der kun slutter under bevægelse (se det polerede resultat). Kobberglideren i denne sektion er mindre end de andre. En detalje der var undsluppet mig første gang - så den rensede omskifter måtte ud og ind et par gange!
Elektrolytterne er gamle, men deres ESR måler stadigvæk ok, så de får lov at sidde. Desuden bruges de udelukkende til afkobling m.v. Nu vil jeg lytte lidt på den og måske næste gang skifte kondensatorerne. Første indtryk: Al kontaktstøj er fuldstændig væk