Den var helt død, og højttaleren var defekt med løs magnet, men jeg havde heldigvis en OK-reservehøjttaler.
Skiftede alle elektrolytter (dog ikke tantalerne), rensede kontakterne og gik alle lodninger efter, hvorefter jeg satte strøm til den.
Forsyningsspændingen lå på 7,6 Vdc (OK). Der var dårlig modtagelse/lyd på FM, og slet ingen modtagelse/lyd på AM.
Afmonterede FM/AM-detektorhuset og konstaterede at den ene FM-detektordiode D7 var helt afbrudt. Den anden FM-detektordiode D6 var OK, og det var AM-detektordioden D5 også. Skiftede D7 til en ny AA119-diode (se foto).
Kontrollerede samtidigt detektor-spolerne, som var OK.
Herefter spiller radioen fint på FM


Er gået igang med kontrol af komponenterne omkring AM-delen, og har fundet to modstande, som er vokset næsten 100% i værdi, nemlig R20/2,7kOhm som måler 3,8kOhm, og R31/2,7kOhm som måler 4,1kOhm. Øvrige modstande måler OK (se diagram).
Tror I, at de to “overskredne” modstande, kan være årsagen til den manglende AM-modtagelse?
Mvh.
Poul.