Side 1 af 2

Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 15:16
af Kberg
Hej med jer

Jeg har fået en fin ny forforstærker med et underligt problem. Jeg kan ikke skrue helt ned.

Problemet konstateredes ved første tilslutning, mellem Micromega CD-afspiller og Hafler DH120 forstærker.
-Min første tanke, der mangler stelforbindelse på volumepot (begge !?) eller CDen overstyrer indgangen for vildt.
Et kig på databladet afslører måske noget af mystikken men så alligevel ikke.
IMG_4062.jpg

(billedet vil vende sådan - uanset hvordan jeg roterer bliver det forkert..)
Følsomheden på AUX-indgangene angives til 50 mV - 20 kohm; tænker CDen kommer ud med meget mere så der skal nok et dæmpeled til.
For helt at frifinde forforstærkeren måtte jeg slæbe den i kælderen hvor jeg har en pladespiller med MC-pickup.
-Min forventning var nu at forforstærkeren ville opføre sig helt normalt, altså med mulighed for at skrue helt ned.
Men nej, desværre til min store skuffelse er der stadig lyd igennem når volumen er skruet helt ned.

IMG_4063.jpg


Nogen som har et godt bud på hvilken retning jeg skal kigge ? for jeg går da udfra at apparatet er defekt ?
-Ingen, selv ikke en Nordmand, laver vel en forstærker som der ikke kan skrues helt ned for :Skor:

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 15:19
af Fredmarantz
Husk at der er et begreb der kaldes “the loudness war”....kunne være at den er konstrueret efter dette princip. .... :p

Vh
Freddy

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 15:36
af snod
Begge kanaler?

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 15:42
af Kberg
Jeps, begge kanaler og lige kraftigt; svarer vel til "normalt" baggrundsmusikniveau..

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 16:00
af Hackenberg
De potmetre ligner ikke dem jeg havde i min. Det er vist stereo-potmetre der er koblet sammen. Måske er det gjort forkert.

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 16:19
af Tonni
Har der været DC ind på potmetrene? Det kunne godt lyde som om forbindelsen er brændt i potmetrene, til det ben der går til stel. Har du prøvet at Ohme dem?

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 17:23
af Kberg
Jeps, det er stereopotmetre parallelkoblede 47K LOG.

Mellem de "faste" ender måler jeg 17.3 kohm.
Mellem midtudtag og stelende måler jeg de samme 17.3 kohm når der er skruet helt op. Ens for begge kanaler.
Når jeg har skruet helt ned måler jeg hhv. (højre) 8 ohm og (venstre) 12 ohm samme sted og det forklarer vel problemet ? her burde jeg måle 0 ohm, ikke ?

(alt målt uden at afmontere potmetre)

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: tors 4. feb 2021 17:41
af hificlassic
Jeg har haft samme problem med visse CD-afspillere der udsender så højt signal at jeg ikke kunne skrue helt ned. Det har aldrig været et problem med pladespiller eller båndoptager, på samme forforstærker. Især min Sony CDP2700 og Naim CD3 har givet mig disse problemer

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 00:20
af Tonni
Føles det som om der er en smule grus/støv/ujævnheder i den nederste del mod stel? Så ja.
Men skal du være helt sikker, skal du måle udloddet...

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 12:13
af MaxJ
17,3 K ohm lyder ikke af ret meget. Selv 47 K ohm er da i den lave ende. Jeg har godt nok rør men der er 100 K ohm i indgangen på den ene og 200 K ohm på den anden
.

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 14:25
af Kberg
Så fik jeg målt på potmetrene udloddet.
Mellem midtudtag og stelende, når jeg har skruet helt ned måler jeg hhv. (højre) 12 ohm og 18 ohm (venstre).
-Jeg prøvede at ligge midtudtag direkte til stel og som forventet forsvandt lyden helt.
I processen med udlodning opdagede jeg at stelende på begge potmetre (- alle fire ! højre+venstre) kan rokkes med.
Jeg har nu samlet forforstærkeren og sørme om ikke lyden nu er næsten helt væk; altså når der er skruet helt ned :OLO:
Meen de potmetrene er vist noget ustabile og bør udskiftes..

Tak til støttepædagogerne og så endnu et spørgsmål eller 2

-Ville i udskifte med tilsvarende 47 Kohm log parallelkoblede stereo potmetre eller vælge f.eks. 25 Kohm mono potmetre ?
Og endelig er der en type/fabrikat i vil anbefale ? -jeg handler normalt end del hos Banzai..

https://www.banzaimusic.com/Potentiometers/

MVH og go weekend
Kberg

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 15:33
af senilix
Hej KBerg,

Er det muligt for dig at tage nogle nærbilleder af kompont og print side? Ved ikke om du allerede har diagrammet men med nogle gode billeder kunne vi rekonstruerer diagrammet. Det vil jeg gerne hjælpe med hvis du er interesseret?

Mvh,
Mogens

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 17:28
af Kberg
Hej Senilix
Det lyder spændende...og sikkert rigtig nyttigt måtte der dukke andre problemer op.
Ydermere er jeg vel ikke den eneste som ligger inde med denne model.
-Mener iøvrigt at have hørt at importøren holdt til et sted i Nordjylland..

Jeg tager gerne en masse fotos når potmetrene skal skiftes men lige nu er dyret samlet og spiller forrygende sammen med Hafler DH120 og et sæt Yamaha NS 20M i vinterhaven.

Lidt senere i weekenden vil jeg tjekke den medfølgende effektforstærker Audio 60.

PS: har ikke diagram til nogen af delene men fik salgsprospekt/datablade med i handlen.

Mvh
FrankK

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 18:05
af senilix
Hej Kberg,

Jeg har en svaghed for at få dokumenteret nogle af disse gamle klassikkere. Så et kunne være meget sjovt at få den med. Det var ganske rigtigt en butik i Hirtshals som importerede dem. En af mine venner købte en Audio 60 og senere varianten Doxa 70 (den sorte) .

Jeg har tidligere linket til de diagrammer jeg har på Audio 60. En anden af mine venner reversede konstruktionen der i 80'erne. Her er et link til filerne på mit google-drive.

https://drive.google.com/file/d/1-nWX8nrvbcVhV5z411o4kEaOHvpgAFHq/view?usp=sharing
https://drive.google.com/file/d/1z_HzPmbXgQyo58vlr3tAH3VKfsJMf7J-/view?usp=sharing

Men hvis du gider og være med så vil jeg gerne tegne et over din forforstærker.

Mvh,
Mogens

Re: Audio 04 preamplifier - kan ikke skrue ned

Indlæg: fre 5. feb 2021 20:04
af KenRas
senilix skrev:
Men hvis du gider og være med så vil jeg gerne tegne et over din forforstærker.



Husk at vi har et underforum der hedder Tegnestuen hvor man kan gemme den slags hjemme lavede diagrammer, til glæde for alle os andre :p

Se viewforum.php?f=691