Vintagehifi.dk

Jeg sad lige og læste Spuncuts indlæg om brokoblingskit. Så kom jeg i tanke om at jeg for en del år siden havde en brugt Sign Audio effektforstærker på prøve, som tidligere kørte brokoblet. Det vidste sig dengang at det ene drivertrin var blevet overbelastet, faktisk sveden!
Så den fik Audioconsult tilbage, Jesper derinde valgte også herefter at skrotte de 2 Sign Audio effektforstærkere.
Er der et stabilitetsproblem med brokobling?
Jeg blev bare lidt nysgerrig :)

Mange venlige hilsner

Dan

Man siger brokobling typisk giver en fordobling af effekten...
En fordoblig af effekten kun giver sølle 3db....altså knap hørbart. At brokoble en forstærker lægger de to kanaler(den ene fasevendt) i serie med hinanden og signalet skal tappes over de to røde terminaler.

Det giver en teoretisk fordobling af spændingen og så siger ohm's lov at effekten firedobles. Den bliver dog sjældent mere end fordoblet , men jeg garanterer at forbruget på forstærkeren svarer til en firedobling. Hvor bliver resten så af ? Jo det bliver til varme pga tab i strømforsyning, udgangstrin mm....gamle transistorer kunne blive stresset af denne behandling og afgå ved døden.

En god vej hvis man vil spille højere er mere følsomme højtalere.

Som en ekstra oplysning kan jeg tilføje at ved brokobling ser hver kanal i forstærkeren ind i 4 ohm ved 8ohm højtalerbelastning. Det er altså en god ting hvis forstærkeren er opgivet til at kunne arbejde med 4ohm belastning og 4 ohms højtalere er udelukket. Det har andre vist skrevet før, men det kan ikke gentages for ofte.

Trods dette er der folk som siger de har gavn af sådan en løsning og er glade for den.

Den praktiske effekt ved brokobling er :
[Forstærkerens nominelle effekt i 4 Ohm] X 2.
Forstærkeren skal kunne klare mosten og
dens karakteristiske lyd kan ændre sig markant.
Hvis målet blot er at få højere lydtryk er
brokobling ikke nødvendigvis guds gave til
menneskeheden.

Hej..
Jeg kigger også lige med her - for længe siden havde jeg 2 nad 3140 forstærkere, som jeg prøvede af på denne måde. Og der er mærkbar forskel, både større effekt, men så sandelig også mere støj... så vidt jeg husker, var støj og brum tydelig hørbar, selvom volumen var skruet helt ned. Nad reklamerede med 180w i 8ohm brokoblet, på en 60w stereoforstærker. Tror det skal tages med et gran salt. Så er det bedre med følsomme højtt., som nævnt. Hvad vil der iøvrigt ske med forbruget på en kl.a forstærker, der brokobles
Vh.Carsten

Ikke ret meget...fordi den i forvejen trækker strøm aht...til gengæld vil man opleve en pæn effekt forhøjelse. Den har jo en kraftig strømforsyning og transistorer nok i udgangen til at kunne klare paragrafferne. Det er det der gør dem egnede til vanskelige belastninger.

Man taler også om brokobling med rør....det kan man ikke, men man kan tage de 2 16ohms udgange på et stereotrin og koble dem i parallel. Så kan de belastes med 8ohm og sådan bliver en 2 X 40W røreffekt til en 80W mono.

NAD 3140 er opgivet til 80W i 4 Ohm, brokoblet vil den derfor ku' gi' 160W.
Det er godt nok ringe at den kun leverer 33% mere effekt i 4 end i 8Ohm,
ikke en forstærker som leder tanken hen på brokobling.
En pænt kraftigt dimensioneret forstærker kan levere 70-80% mere sovs
i 4 end i 8Ohm, ideelt skulle det være 100%.
Vincent SP-993 opgives skråsikkert til dobbelt-op på effekten ved 4Ohm :
http://vincent-hifi.dk/index.php?page=shop.product_details&flypage=shop.flypage&product_id=50&category_id=3&option=com_virtuemart&Itemid=1

ref:. DAN63:
Er der et stabilitetsproblem med brokobling?

For at gøre en lang historie kort:
Der er i princippet ikke stabilitetsproblemer med brokobling! Men når der erfaringsmæssigt oftere opstår problemer skyldes det primært:
1. Der brokobles, fordi "nu skal der fandeme spilles højt!", eller
2. Man overser at belastnings-impedansen skal være det dobbelte, af hvad forstærkeren ellers har godt af ved fuld belastning uden brokobling.

Og så lige en kommentar til Tube Manias udsagn om brokobling af rør-forstærkere:
Det kan faktisk godt lade sig gøre, hvis udgangene ikke er galvanisk forbundet til samme nulpunkt (typisk 0 til stel).
Dette er ganske vist ikke "det normale", men der findes forstærkere uden modkobling fra udgangen eller med modkobling fra en særskilt vinding på udgangs-transformatorene. Og så kan man faktisk godt sætte højttaler-udgangene i serie.

Hej.
Jeg synes det er interessant, at en forstærker kan få ændret klangen ved at den bliver brokoblet.
Nu er det sådan at jeg har en Linn Klout der fint trækker mine strømsultne IMF'er Linn'en er opgivet til 80 w i 8 ohm, 160 i 4 og påstås skulle give 320 i 2. Den har en trafo på 850 w.
Det er nu også bare af nysgerrighed, hvis jeg skulle falde over en til om det kunne være en ide.
Men den har en musikalitet, som jeg kan forstå måske går fløjten, hvis den ellers kunne brokobles?
Det er vel heller ikke sådan lige at brokoble en forstærker, der ikke er forberedt til det?
Jeg synes det er meget spændende at læse de indlæg, der er kommet og jeg takker for at få udvidet min horisont:)

Mange venlige hilsner

Dan

Forstærkerens "musikalitet" går ikke nødvendigvis fløjten men karakteren
kan ændre sig. Det er så ikke et problem du har, fordi hvis der er hold i
de data du der opgiver så er din forstærkers udgangsimpedans lig nul.
Den virker som en ideel spændingsgenerator og er således upåvirkelig
af hvad du slutter til den. Gu' ved om den ka' trække en svejsepind ?
hmmm ?!

Alle stereoforstærkere (som ikke allerede er brokoblet) kan brokobles.
Det kræver blot at de to kanalers indgangssignal bliver fasevendt 180gr
i forholdtil hinanden. Det kan gøres ved at fasevende den ene kanal eller
ved at tilføre forstærkeren et balanceret signal.

spuncut skrev:Det er så ikke et problem du har, fordi hvis der er hold i
de data du der opgiver så er din forstærkers udgangsimpedans lig nul.
Den virker som en ideel spændingsgenerator og er således upåvirkelig
af hvad du slutter til den. Gu' ved om den ka' trække en svejsepind ?
hmmm ?!

Det er jo en meget normal marketingstrategi. Du oplyser den maksimale effekt i 2 ohm, og ganger så bare op for at få effekten i 4- og 8 ohm. At forstærkeren i virkeligheden kan give meget mere effekt i 8 ohm er en anden sag...

Venlig hilsen

Mikkel

nu vi omtaler markedsføring - kig blot på diverse autoforstærkere - nogle omtales til en effekt på over 1000w i 1 ohm - men delt ud på 2 eller 4 kanaler snakker vi om måske 4 x 30w i 8 ohm.
I princippet er de 12-14v på forsyningssiden bedst egnet lavohm, da det kræver højere spænding når højtt. impedansen stiger. er det rigtigt forstået..?

P[W] = U[V]^2 / R[Ohm]
Effekten stiger linært med reduktionen af modstanden.
Effekten stiger med kvadratet på spændingsforøgelsen, derfor giver
brokobling, teoretisk en effektforøgelse på 4 gange. Men da forstærkeren
"ser" ud i 4ohm bliver den praktiske effekt kun "4ohm's effekten" gange 2.

Hvis man skal tro på specifikationerne så følger autoeffektforstærkere
typisk ikke de almindeligt gældende naturlove

Ligeledes vil jeg gerne selv måle effekten på sådan en "dobbelt-op-på-4-ohm"-
forstærker før at jeg tror det....

Nu da jeg har skrevet mig varm, vil jeg benytte lejligheden til at harcelere over
specifikations-parameteren "Dæmpningsfaktor" som jeg anser for ubrugelig
når man ser på hvordan den bliver målt.
Målingen bliver foretaget ved at måle en given signalspænding på udgangs-
forstærkeren i ubelastet tilstand og så derefter måle spændingen belastet
med 8ohm. Vha. disse to spændinger kan man man beregne en indre modstand.
Dæmpningsfaktoren fås herefter ved at dividere den indre modstand op i 8ohm.

Da det aldrig forekommer at en højtalers impedans går imod uendelig er denne
måling af dæmpningsfaktor praktisk ubrugelig. En langt bedre måling af dæmpnings-
faktor ville være at bruge tallene fra hhv. 4 og 8 -ohm's effektopgivelserne,
da det ville give et tal om hvor godt forstærkeren er i stand til at styre højtaleren
Men det giver jo ikke så høje tal....
Heldigvis kan man selv foretage beregningen, hvis man tør at tro på effekt-
specifikationerne.

Dæmpningsfaktoren kan imidlertid bruges til at anslå hvor høj modkoblinggrad
forstærkeren har. En dæmpningsfaktor på 500 giver et fingerpeg om at der
er anvendt en overdreven høj modkoblingsgrad med de problemer det medfører.
Men det var vel ikke lige tanken...

spuncut skrev:P[W] = U[V]^2 / R[Ohm]
Effekten stiger linært med reduktionen af modstanden.
Effekten stiger med kvadratet på spændingsforøgelsen, derfor giver
brokobling, teoretisk en effektforøgelse på 4 gange. Men da forstærkeren
"ser" ud i 4ohm bliver den praktiske effekt kun "4ohm's effekten" gange 2.

Hvis man skal tro på specifikationerne så følger autoeffektforstærkere
typisk ikke de almindeligt gældende naturlove

Ligeledes vil jeg gerne selv måle effekten på sådan en "dobbelt-op-på-4-ohm"-
forstærker før at jeg tror det....

Heeee... - Så ejer jeg 2 forstærkere du gerne vil måle på..:

Philips LBB1106 . ...:
Tudsegammel 70/100V forstærker. - Vi er vel i halvfjerserne...
Konstruktionen kort fortalt er 1 stk. 1500VA EI kerne, 8+8 parallelle 3055'ere, topspænding på 40 volt.
Når den trækker belastningen direkte istedet for gennem trafo'en, dobbler den ned til 1 Ohm - når man ser bort fra faldet på 230-volt-siden
Havde i øvrigt 5 af dise monstre, men de er ny bygger om til..:
1 stereo-forstærker baseret på indmad / styreprint fra 2 af disse
1 LH50 sæt ( 1 kasse som reuleret +/- 22 Volt forsyning, den anden kasse som LH50W Kl.a.
1 "Egen konstruktion" på 2x500W/8Ohm
Kan ikke huske hvad den sidste blev til - måske den stadig står som org.

JBL A6000GTi. ..:
Toppen af poppen i Autostereo. Der er kuuuuuhl ...
350 Amperes forburg på 14.4 volt...
Men den er nem og gooooooogle, så den gider jeg ikke skrive mere om - og er da i øvrigt heller ikke vintage...

- - -

- Så skrives der ganske rigtig korrekt et sted, at alle forstærkere kan brokobles - med mindre de er i forvejen..:
Teknisk set JA.
Men jeg vil umiddelbart påstå, at med mindre de specifikt fra producenten er beregnet til det - SÅ LAD VÆRE .
Det koster køling og varmespild af helvede til.

Og lige obs på at en del / nogen / mange "moderne" klasse D forstærkere er H Bro basseret - lidt en afart af "brokoblet" uden rigtig og være det.

/ Lars