Vintagehifi.dk

Gennem aarene er det blevet til en del amps/receivers I nogenlunde raekkefoelge:

Lenco ? - cap coupled 15W ca. 1970
Luxman L-430, L550(Re-Capped) , M12/C12
Marantz 2245 (RC), 2230 (RC), 2252B, 2265, 2285B
Sansui Au-555a (RC),777a (RC), Eight (RC), Six, Seven, AU-7500, Au-517 (RC), 4000
Kenwood: KR-6600

Saa er det man sidder og taenker hvilken forstaerker var / er den bedste. Hvilken forstaerker har mere end nogen anden faaet kaeben til at falde. Hvilken enhed har igennem aarene haft WOW factor, ikke bare paa undertegnet, men ogsaa dem som har lyttet med.

Efter en fuld re-cap med enkelte modifikationer er vinderen : SANSUI AU-777a (selvfoelgelig subjektivt ;-)

Fra December 1969 - Solid state, push-pull, 2 x 30W /8ohm, Totem pole output config, capacitor coupled, single rail voltage. Step attenuated triple tone packs.

Så bør du næsten forsøge at få fat på tuneren til den, den er en af Sansui's meget flotte tunere med cirkelformet skala:



Mvh Klaus

For mig er det helt klart Radford, enten STA15 eller mine nuværende MA50


Indimellem har turen gået over Audiolab 8000P, Quad 303, Quad 405, naim 180, Audio Vois, Meridian M10 (aktive højtalere), Kenwood L1000M og diverse B&O (Beocenter 9000, Beolab 5000 eller Beomaster 6000), Arcam P8.
De lyder allesammen flade i forhold til Radford.

Noget af det bedste var tre Radford STA med Audiovector M3 Sig med elektronisk delefilter. Det fylder en frygtelig amsse og var ikke særligt stabilt (det første man skal gøre med Radford er at skifte al intern ledningsføring). Når det virker lyder det fandeme næsten ligeså godt som MA50+Quad ESL 63.

Mest vellydende? Så afgjort den lille klasse A forstærker Musical Fidelity A1. Den havde bare en tildens til selvdestruktion....
Potmetre og omskiftere kunne ikke klare den ekstreme varmeudvikling! Til gengæld steg temparaturen mærkbart i stuen når den var tændt....
Jeg er dog utroligt glad for mit nuværende Pioneer sæt. Kunne dog godt tænke mig noget McIntosh.

Radford STA 25 eller Kondo's egen Ongaku er mit bud på det bedste jeg har hørt.Radford STA 15 er også charmerende

Må også sige STA15...

Hej Alle
Kunne man få jer rodet ud i at beskrive hvilken lydkarakter at I går efter og holder af ved en forstærker ?

Jeg kan jo starte selv :
Jeg syntes at en forstærker skal lyde dynamisk, engagerende og den skal kunne levere "Punch" og "Smæk". Selv om der spilles ved lav volumen skal musikken blande sig i samtalen på den måde at der af og til vil være trommeslag som BRAAAGER igennem. Jeg har hørt en del dyre forstærkere som efter sigene skulle kunne reproducere musikken med ekstremt høj opløsning, men de fleste har for mig lydt dødkulrede og kedelige. Jeg har derfor konkluderet (muligvis fejlagtigt) at høj opløsning ikke er et parameter jeg forstår at påskønne. Pioneers SA-(6,7,8)500 -serie, Hafler DH-220 og en del af Nikko's effektforstærkere er nok noget af det som jeg holder mest af at lytte til.
MVH spuncut

For tiden er det med stor fornøjelse jeg bruger en Audio Innovations S200 med el84. Jeg kan ikke finde megen ros af den på nettet, men når jeg sent om aftenen tænder for radio, spiller det hele fint. Den driver et par Carlsson OA50 LE og det er måske der hemmeligheden ligger, at de klæder hinanden. Jeg spiller ikke højt med den (det kan den ikke), men jeg kan høre det hele og det lyder godt.

Hafler DH-220 -Varm og i mine ører naturlig klang, og masser af punch.

For mig er det et spørgsmål om at føle sig involveret af musikken: at kunne følge musikkens harmonier, instrumenternes egenklang og ikke at blive forvirret af rytmisk kompleksitet. Den gamle Philips indspilning af Stravinskys symfoni i tre satser med Colin Davis er et godt eksempel. Jeg har ofte hørt den spillet, af Rattle, Ashkenazy o.a., men blev fuldstændigt overvældet af den nervøsitet og spænding som Davis giver den (symfonien er skrevet under krigen og giver liv til den angst som mange følte). Davis' version lyder lidt rodet på min søns Beocenter 9000 som vi lige for tiden er reduceret til (vi er ved at komme os efter gulvafslibning). På Radforderne lyder den spændt, spændstig og energisk-frustreret. Alle rytmeskift og synkober giver mening, mens de lyder lidt slappe og overvægtige--lidt som Disney's ballet-dansende flodheste i Fantasia--på Beocentret.

Wow, der er jo mange parametre i spil. Den mest refinerede poweramp jeg har haft er helt klart Acupphase p-102 (1987). Den mest kraftfulde og kontrollerede var til gengæld p-370 (2000), som bare oser af ren rå magt men dog er en snert mere analytisk. Best bang for the buck og en rimelig mellemvej mellem de to går stadig til p-300 (1972).

Nakamichi PA5 II, en dejlig varmt lydende forstærker, sammen med mine JBL100 (dansk model)
carsten

Min bedste amp - er nok den der står på min hylde nu

Sansui AU-999

Hi Evos - 999 bliver min naeste amp. Paa Audiokarma.org er der en New Zealander ved navn "Kevzep" som har lavet nogle mods der loefter 999'en op I en helt anden klasse. Der er tale om 4 resistors some skal udskiftes I pre-ampen. Der er en del andre mods som f.eks at disconnet low pass filters. Denne serie af Sansui er virkelig I saerklasse. Congrats.

777'ern siges at vaere den mest tube sounding af dem alle - den er ogsaa opbygget som en tube amp, blot med transistors. 999'ern er mere "modern" med differential amplifier og direct coupling.

Måske er den mest kritiske del af forstærkningsdelen forforstærkeren. Jeg har flere gange oplevet at det var den del, der gjorde den største forskel. Jeg håber tråden forsætter og udvikler sig, for mange har sikkert oplevet fornøjelsen ved at sætte et nyt led i kæden eller endda fjerne et.