2-mas skrev:Noget sjældent til Marantzfolket
http://www.guloggratis.dk/elektronik/ra ... -137488670
Et Marantz Model 32 sluttrin . . . . der så nu er flyttet til Herning.
Det var 1. ejer der havde sat det til salg. Han havde fået det i '71-'72, på et tidspunkt, hvor han arbejdede i en radioforretning i Odense. Alt i rigtig flot stand, med et par enkelte nister her og der og et par forkerte skruer, men jeg har sikkert nogen af de rigtige liggende, så der kan rettes op på det. I får lige et par billeder af 'dyret'.
Er det ikke bare simpelthen det fedeste vintage blå lys, der er i det vindue, når maskinen er tændt?
Og med en super flot frontplade
Original user- og service manual var allerede på arkivet

http://www.classic-audio.com/marantz/0032.html
Marantz lavede i starten af den periode hvor Model 32 blev produceret også 3 andre 'Solid State' sluttrin: Model 15, Model 16 og Model 16B (+ 3 rackmount-udgaver). Fælles for de 3(6) var, at de alle var opbygget som 2 helt separate mono sluttrin, men monteret på en fælles frontplade m.m., så de fremstod som en samlet enhed.
Model 32 falder, - ud over i nummereringen, - også udenfor hvad selve opbygningen angår. Den er lavet som en helt almindelig forstærker, med een strømforsyning og i eet fælles kabinet. Frontplademål er dog de samme, som de øvrige separate Marantz enheder(forforst., tuner og sluttrin), så alle enheder kunne kombineres som man ville.
Marantz lavede også i samme periode en Marantz Model 24, som var en kombineret tuner og forforst.
http://www.classic-audio.com/marantz/0024.html
Jeg tror, at jeg vil forsøge at finde sådan en, at 'parre' Model 32 med, så hvis der er en af jer, der liige har sådan en stående med 'Til salg' skilt på, ja så sender I bare en PB

Go' weekend.
Meget glad Marantz-samler


Vh/
Harvey