Side 1 af 1

Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: man 8. aug 2016 21:18
af rasmuzzen
Jeg har næsten lige fundet denne side, dejlig for en gammel semi HiFi nørd som mig, nå nu til spørgsmålet. Hvad bruger i til at rense kontakter/potmetre/relæer med ?.

Jeg har set indlæg hvor der er brugt WD40, er det i orden ?.

Har fået en Onkyo Integra A 8700, brugte to produkter fra biltema, et kontakt rense middel og et smøremiddel.

http://www.biltema.dk/da/Bilpleje/Ovrig ... 000022283/
og
http://www.biltema.dk/da/Bilpleje/Ovrig ... 000037713/
Det har virket fint.

MVH

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: man 8. aug 2016 21:30
af jac65
WD40 laver også en contact cleaner, den har jeg brugt. Virker fint! Ortofon anbefaler faktisk WD40, som kontaktrens.

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 00:06
af spuncut
Velkommen til :thumbsup:
Jeg bruger følgende procedure når jeg virkelig gi'r den gas:
Blæs løst skidt og møj væk med trykluft.
Kontakt 60 under kraftig aktivering af kontakten/potmeteret.
Lad kontakt 60 virke en times tid.
Skyld efter med lugtfri petroleum fra en passende sprøjteflaske.
Petroleum blæses væk med trykluft.
Tørring/fordampning af petroleum ved høj temperatur fx. solskin.
Smøring med WD40.
MVH Henning

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 09:20
af beodude
Jeg har en dåse valvoline kontaktrens, som jeg bruger med fint resultat.
Dog går der lidt tid, før lugten fra det går væk :)

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 19:07
af rasmuzzen
Tak, syntes ikke at huske at kul som der er i potmetre er helt glad for evt. smøremiddel som der kan være i eks. WD40, jeg har ikke kunnet finde dette WD40 hvis det ikke bare er det der ligger alle steder-

MVH

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 19:18
af spuncut
Det tror jeg såmen ikke at man skal være så bange for. Er der nogen der skriver noget andet?
wd40-multifunktionsolie-nwgjo6avdrz0mtmn2buria-.jpg

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 19:40
af jac65
Jeg bruger den der hedder WD40 contact cleaner, fåes i Bauhaus. Hvis du vil gå all-in på det, er det bedste nok Kontaktrens, hvor du køber den der hedder kontaktrens 60 og kontaktrens WL til henholdsvis rensning, smøring osv. Muligvis en tredje også kontakt 61 som forebygger! Så grundigt har jeg ikke haft behov for, men det skulle være godt.

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: tirs 9. aug 2016 20:33
af Helikon
Denne her er super,
kontakt chemie vaseline 701, den fås hos Elektronik Lavpris for ca. 100,-
I min tid i Dansk audio teknik i Århus brugte vi det til knasende fadere i mixere, og potmetre i guitarforstærkere, de tælles i hundredevis af stk. blev støjfrie. Det fungerer fremragende.

mvh Niels

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 03:48
af Henrik B.
Brug ALDRIG WD40 i kontakter! WD40 er generelt et SKOD produkt. Det eneste det du'r til, er som rustløsner og til at shine plast op med - intet andet!

Kommer man det i relæer på elektronikgrej, er der stor risiko for, at man ødelægger relæet.

M.v.h.

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 09:18
af evox
jac65 skrev:Jeg bruger den der hedder WD40 contact cleaner, fåes i Bauhaus. Hvis du vil gå all-in på det, er det bedste nok Kontaktrens, hvor du køber den der hedder kontaktrens 60 og kontaktrens WL til henholdsvis rensning, smøring osv. Muligvis en tredje også kontakt 61 som forebygger! Så grundigt har jeg ikke haft behov for, men det skulle være godt.

Jeg har 60/WL/61 kombi'en. Købte på et tidspunkt en færdigpak med alle 3 i.
Det virker rigtig godt syntes jeg

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 12:35
af Sorenki
Helt overordnet vil jeg sige at man normalt anvender 2 midler:
en kontaktrens uden smøring, man bruger til knapper.
og en kontaktrens med smøring man bruger til potmetre og fadere.

Nogle gange kan man så tage smøringen ud seperat så man bruger kontaktrens uden smøring på både knapper og potmetre, men så eftersmører potmetrene.

Jeg bruger Kema EL-k80 som min kontaktrens uden smøring - potmetre får så et skud enten EL-K80S som er kontaktrens med smøring eller Tri-flow som er et smøremiddel.

Jeg har aldrig brugt WD-40 selv, af den årsag at jeg ikke ved hvor meget der er i og hvad den efterlader efter fordampning - jeg vil ikke sige at man ikke må, blot at jeg har fravalgt at prøve. Den eneste undtagelser er persillehakkeren i Tunere, hvor Tube-Mania lavede en glimrende gennemgang af hvordan man kan løse at ens tuner ikke er kanalfast med en dråbe wd-40, det helt rigtige sted.

De midler jeg bruger fordamper hurtigt, og så er jeg tilfreds - de skal jo bare virke i en kort periode og så ellers være væk. Ligeledes skal den smørelse der efterlades være så mild som mulig for samtidig at give den ønskede smøring.

Jeg har også haft gode erfaringer med Kontakt60, selvom flere og flere nævner at have oplevet problemer har jeg selv været skånet (men en af årsagerne til at jeg ikke bruger det længere er netop et ønske om at formindske risikoen for at opleve problemer i fremtiden).
Deoxit har jeg også brugt, men priserne på det er så høje at det ikke er mit primære middel ;)

Held og lykke!

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 14:19
af spuncut
Der findes ikke et middel som bare, på magisk vis, gør det der skal til og om det ene er bedre end det andet skal jeg ikke kloge mig på. Der findes dog tre kategorier af midler og det er vigtigt at de anvendes til den proces de er tænkt til:

1.Korrosion og oxyd opløser:
Kontakt60, (måske Deoxit).

2. Rense og affedtnings midler:
Kontakt WL, Petroleum, Kema EL-80, Rensebenzin, vand m.m.

3. Korrosionsbeskyttelse og smøremidler:
Kontakt 61, WD40, Kontakt 88 Sprühöl, Kontakt 701 Vaseline Spray, Super Lube m.m.

Ovenstående punkter skal ses som sammenhængende processer. Startes der med punkt 1 så skal man også gennemføre punkt 2 og 3, idet man kan ikke behandle med et ætsende middel (Kontakt60) og forvente at det blot forsvinder af sig selv. Kontakt60 er et fantastisk middel til at opløse ir og oxydering, men det skal fjernes efter endt behandling ellers kan det være skyld i ætseskader på fx. printbaner. Punkt 2 fjerner fedtstoffer (gammel tobak og mados samt overskydende kontakt60), men også den smøring som skal beskytte mod oxydering fremover. Har man derfor brugt et middel fra kategori 2 er det vigtigt at der sluttes af med et smøremiddel fra kategori 3.
Man kan altså vælge at tage den helt store tur og gennemføre alle 3 punkter eller nøjes med affedtning og fornyelse af smøring. Har man derimod kun mod på et hurtigt fix, bør man holde sig til produkter fra kategori 3 idet disse ikke kan medføre nogen skader.
MVH Henning

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 14:35
af Sorenki
spuncut skrev: Punkt 2 fjerner fedtstoffer (gammel tobak og mados samt overskydende kontakt60), men også den smøring som skal beskytte mod oxydering fremover. Har man derfor brugt et middel fra kategori 2 er det vigtigt at der sluttes af med et smøremiddel fra kategori 3.


hej Henning, jeg spørger lige ind her, fordi det virker til at tale imod, hvad jeg ellers er blevet fortalt:
Bør man ikke skelne mellem Kontaker (trykknapper og vippekontakter) og så potentiometre og fadere, når det kommer til hvorvidt punkt 3 er nødvendig?
Jeg har det indtryk at smørelse kun var relevant for potentiometre og fadere? men jeg har kun hjemmel i de retningslinjer jeg har samlet sammen igennem årene, og er absolut ikke en autoritet her ;)

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 15:06
af spuncut
Hej santashooter
Du har helt klart en pointe, da det jo kommer an på hvilket metal (relæ)kontakten er lavet af. Er metallet af sådan en beskaffenhed at det ikke kan oxydere (guld, platin) er smøring ikke tilrådelig da smøringen blot vil binde støv. Er kontakten af et metal der kan oxydere (kobber, bronze, sølv) må man overveje om støvbinding eller oxydering er det største problem. Er det en kontakt eller et relæ med kun små åbninger er støvbinding næppe et problem. Er det en åben omskifter med bronzekontakter i en lukket forforstærker er der sikkert heller ikke problemer med støv. Sidder omskifteren derimod i en integreret forstærker, hvor varmeudviklingen kræver luft, og dermed støv, -cirkulation kan smøring af kontakterne vise sig problematisk. Det må være op til en vurdering i hvert tilfælde og forøvrigt bør man aldrig smøle med smørringen.
MVH Henning

Re: Hvad renser i kontakter etc. med.

Indlæg: fre 3. feb 2017 15:39
af Sorenki
spuncut skrev:Hej santashooter
Du har helt klart en pointe, da det jo kommer an på hvilket metal (relæ)kontakten er lavet af. Er metallet af sådan en beskaffenhed at det ikke kan oxydere (guld, platin) er smøring ikke tilrådelig da smøringen blot vil binde støv. Er kontakten af et metal der kan oxydere (kobber, bronze, sølv) må man overveje om støvbinding eller oxydering er det største problem. Er det en kontakt eller et relæ med kun små åbninger er støvbinding næppe et problem. Er det en åben omskifter med bronzekontakter i en lukket forforstærker er der sikkert heller ikke problemer med støv. Sidder omskifteren derimod i en integreret forstærker, hvor varmeudviklingen kræver luft, og dermed støv, -cirkulation kan smøring af kontakterne vise sig problematisk. Det må være op til en vurdering i hvert tilfælde og forøvrigt bør man aldrig smøle med smørringen.
MVH Henning

Hej Henning - tak for den logiske forklaring - det giver en rigtig god forståelse for do's and don't's :)