Ja det er helt sikkert en stor del af charmen og tiltrækningskraften ved alt det her dejlige gamle grej. For en del år tilbage var jeg på evig vintage hifi jagt på loppemarkeder og genbrugsbutikker og det var altid spændende at høre de store/små forskelle der nu var. En af de flotteste sæt jeg fik fat i dengang var Luxman L-80V / T-88V, med flotte trækabinetter og champagnefront. Lyden var udemærket men solgte dem (alt, alt for billigt) i min iver efter at prøve andet af. Den fortryder jeg lidt at gå af med bare på grund af looket. Ellers var det Luxman L-10 med dual mono opbygning som jeg var mest glad for og senere havde jeg gode stunder med Luxman LV-103u med rør i forforstærkeren. De to forstærkere kunne virkelig noget synes jeg. Men det måtte videre, det var jo ved salg at jeg kunne finansiere mine næste køb :-)
Apropros 1807erne, jeg kan love dig for at jeg er glad for dem :-) det er de rene herligheder. Har fået lytter til en masse plader, som har samlet støv - det har vækket min interesse for vinyl igen, så det er rigtigt skønt. Fik også lige lyttet til dem med Tandberg TR200 receiver og det er helt sikkert ikke tosset - men synes nu stadig at Pioneeren gør det bedst.

Den kan et eller andet specielt med de højttalere, som de andre slet ikke formår.