Hej alle i forum
Det stof der er monteret på frontrammerne til et sæt JBL L-212, er på bagsiden forsynet med skumgummi i den del af frontrammen der dækker 066 diskant og LE5-9 mellemtone. Det ser ud som på disse billeder:
Som det kan ses på billederne har skumgummiet set bedre dage, så jeg vil forsøge at udskifte det, hvis jeg kan finde det 'rigtige' skumgummi at gøre det med.
Det materiale der oprindeligt blev brugt ligner meget det skum med selvklæbende bagside, som blev/bliver brugt til ringene omkring JBL LE 25 diskanter:
Tykkelsen incl. bagside klæb på nye ringe til JBL LE25 er lige omkring 7mm og de sammensunkne rester der sidder på frontrammen er 5-6mm, så det passer måske meget godt med, at det oprindeligt har været det samme skummateriale der er anvendt. Det ville også give god mening, når man kendte materialet i forvejen og også havde en leverandør der kunne levere.
Og så kommer alle spørgsmålene:
1. Hvorfor er det lige, at det skumgummi skal sidde der?
2. Er der nogen der ved, hvor man kan skaffe det materiale der bliver brugt til LE25 skumringe i metermål?
3. Hvis det ikke kan skaffes, hvilken slags skumgummi skal jeg så bruge? Akustik skum? 'Alm' skum? Med hvilken m3 vægt?
(Det kan monteres med spray kontaktlim, så det er ikke noget problem)
Er der nogen af jer der kan hjælpe??
Vh/
Harvey