Det har de sidste små 4 år været HD-880 der har været de primære højttalere i musik stuen. Sidste år landede der også et sæt Beovox 5700 i DR studio monitor versionen. Der kan skiftes mellem 5700 og HD-880 med en højttaler omskifter. Det seneste halve år er de primært blevet drevet af en Tandberg 3002 preamp og en ELV RV-100 rør-effekt fra 1999.
Altså kun liiige vintage

Jeg har også mulighed for, via en forstærkeromskifter, at koble andet forstærker grej ind på en nem måde.
Ud over B&O monitorerne er der også landet et sæt Sound Dynamics S10, som er identiske med de S10’er jeg købte i Audioscan i 1979. Mit “nostalgi” anlæg blev dermed lidt mere komplet.
DS-940 spiller som front højttaler og et sæt HD-77 som bag højttaler i mit quadrofoni setup, drevet af en Sansui QRX-7500 receiver.
I stuen spiller der, med fruens fulde accept, et rent Marantz setup, HD-77 sammen med følgende modeller: 1250 forstærker, 6320 med SME arm og Ortofon Blue pickup, 125 tuner og 5220 casette.
JBL L100 er for længst væk, jeg kunne ikke forlige mig med diskanten.
Er det nu mine “forever” højttalere?
Lige nu er det, men kommer der et sæt JBL43xx forbi, som jeg har råd til så må jeg revurdere situationen.
Mvh Kenneth