Og købt blev de....
Min kone var ikke udelt begejstret, da jeg slæbte dem ind i går efter, at de var afhentet hos sælger. Det var vist nok noget med, at jeg muligvis havde underdrevet størrelsen og vægten, inden jeg hentede dem....

Går den, så går den....

Men, men, men. I dag tog højtalerne så revanche. Hustru blev placeret i "sweet spot" til en lytter. Hun hørte lidt af en CD, som jeg havde sat på, men fandt så lidt forskelligt musik, som hun selv kendte. Pludselig kunne jeg se, at hun rejste sig op i stolen. Ups, højtalerne var vist på vej til at blive godkendt. Det måtte hun jo erkende, de spillede fantastisk. Herefter gik der en time inden jeg måtte komme til musikken igen....

Utroligt, hvad man kan købe for små penge idag. De spiller helt forrygende. Meget detaljeret, fantastisk helstøbt, synes jeg. Man får virkelig det hele med. En højtaler til "øreklap-stolen", lige i lydens centrum. Så må man jo bare have nogle højtalere ved siden af til andre stunder.