Hej Alle Vintage Nørder. Jeg har brug for hjælp til at afgøre om mine nyerhvervede Eatonner yder optimalt og om de er modificerede på nogen måde. Jeg er sikker på at der er nogen af jer der har erfaringer med enhederne og vedligeholdelse af samme. Skumkanterne er meget fine, hvilket jo antyder at de er blevet skiftede da de originale jo må været gået til. Men er de ny i den rigtige kvalitet? Sælger vidste ikke meget om deres historie, derfor ansøger jeg om lidt bistand. Jeg har i de sidste par år haft DC 1000'ere, men ville gerne op i 10 tommer og papirmembraner. Jeg undrer mig lidt over at Eatonerne har, efter min vurdering, noget mindre diskant og at DC 1000 har højere ydeevne (spiller højere) når jeg A-B tester. Den berømte Tannoy evne til at "projicere", synes jeg også DC 1000erne gør bedre, underligt nok.Er der nogen der har råd til hvad jeg skal gøre for at sikre mig at Eatonnerne yder bedst muligt???
Grejet der trækker højttalerne er Harman Kardon 930 reciever og Era grammofon med SME arm og Ortofon OM 30 pickup samt en 22år gl. Technics SL-PG 440a cd afspiller der bare kører og kører
På loftet står en Luxman R800 og Marantz 2030 klar hvis der skulle blive brug for dem.
Venlig hilsen Povl