Hejsa...
Jeg har et par flotte Beovox S45 højtalere, og har aldrig været anden end glad for disse.
Mit problem er bare at den ene højtaler har for vane at skratte og fade ud, så nogle gange forsvinder lyden helt.
Mit gamle anlæg bestod af en Sanyo forstærker og en billig AEG USB pladespiller, og her virkede højtaleren praktisk talt aldrig.
Nu er jeg gået over til en Luxman R-1030 samt en Philips electronic 312. Inden jeg satte højtalerne til klippede jeg lige et par cm af ledninger og afisolerede (hvis det hedder det?) enderne, så der var "bar røv at trutte i". :)
Dette virkede upåklageligt og begge højtalere virkede og lød som en drøm, men dette var kun når jeg hørte radio. Da jeg så satte den første plade på begyndte den ene højtaler igen at skratte og fade ud. Dette blev gradvist mere og mere jo flere plader jeg lyttede til. Jeg fandt ud af at jeg kan afhjælpe dette lidt ved at skrue op for lyden og så skrue ned igen, så er det ligesom om den ramte højtaler lige får et nyt skud liv inden den igen begynder at skratte og stå delvist af.
Jeg har haft denne skilt ad, skønt jeg ikke er den store teknikker, men synes ikke at kunne spotte noget udover det sædvanlige.
Jeg elsker disse højtalere og vil så gerne have dem til at virke igen. Er der nogen der har et bud på hvad problemet kunne være og hvordan dette kan afhjælpes?
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig.
Takker pænt på forhånd.
Alt det bedste herfra
Stefan