af Highmass » fre 14. okt 2011 21:53
Hej CDP.
Hvor er det dog dejligt at se, at Coral selv på nogle af deres billigere modeller, har brugt et ordentligt trykstøbt chassis. Nu kender jeg ikke lige 10L28, men på billederne ser det ud som om, at den har lærredskantophæng. Det ses ofte at dådanne ophæng bliver ganske stive med alderen, hvilket medfører at resonansfrekvensen pludseligt ligger væsentligt højere end den burde. Det kunne meget vel være årsagen til at du synes at du mangler noget bas.
Jeg vil derfor foreslå dig at få udmålt enhederne, inden du begynder at modificere kabinetterne. Hvis du har svært ved at få målt dem, så skal jeg gerne gøre det hvis du nogensinde kommer til København. Hvis kantophænget er blevet stift, kan du opløse noget af coating på ophænget, og så tørre den af inden det størkner igen. Jeg har selv med held gjort dette med acetone.
Hvis du gerne vil have den oprindelige farve på dine basser igen, så kan narvsværte anbefales. Det er cellulosebaseret (Ligesom det pap membranen er lavet af), og jeg har farvet mange enheder med det, uden at det har medført nogen ændring i lyd eller data på nogen af dem. Vær opmærksom på at narvsværte KUN skal på membranen og centerdomen, hold det væk fra kantophænget, og lad enheden tørre ordenligt inden du spiller på den.
Mvh. Lars.