
Højttaleren er meget lav, så det er svært at finde en ny erstatningshøjttaler, hvorfor en reparation kan være eneste mulighed.
Jeg har lige haft problemet, men det lykkedes at reparere højttaleren på følgende fremgangsmåde:
1. Opvarmning af det bagerste “låg” og selve magneten med en varmepistol, så det resterende lim bliver blødt, hvorefter låg og magnet kan trækkes bagud fra chassiet.
2. Bortslibning af limrester på alle flader med fint sandpapir.
3. Pålimning af låget på magneten, og nøjagtig centrering ved hjælp af fire vatpinde af plastic, som har den rigtige tykkelse. Jeg brugte tyndt Super Lim af GEL-typen, som kan efterjusteres i nogle sekunder.
4. Centrering og limning af låg/magnet på chassiet, hvilket er den vanskeligste del af operationen, da man let kommer til at klemme højttalerspolen, så hold godt fast i den kraftige magnet.
Jeg satte ca. 2,5 Vac/50 Hz til spolen, hvilket gør en hørbar forskel under centreringen, så man kan høre, når spolen ikke skraber på magneten.
5. Efterlimning af alle udvendige kanter med 2-komponent Epoxylim - så spiller højttaleren igen

Jeg vedlægger lige en fotoserie til supplering af teksten for evt. interesserede

Mvh.
Poul