I et øjebliks vanvid besluttede jeg mig for at springe på de hvidmalede pioneer HPM 100 der var linket til på vintagespotting. Efter at have læst vidt og bredt om dem på nettet, blev jeg enig med mig selv om at jeg måtte prøve at følge Bart Locanthis vandring fra JBL (mine 4312) til Pioneer. Derudover blev jeg i den grad ægget af det potentiale den kosmetiske mishandling tilbød en gør det selv mand. Den ene diskant fejlede i øvrigt ikke andet end at have været nærstuderet af et nysgerrigt barn - med det resultat at diskantens centermembran var blevet trykket lidt ind.
Nu er alle enheder pillet ud og kabinetterne er så småt klar til at blive "afmalet", slebet ned og olieret. Jeg har godt nok det ene problem at jeg ikke kan få panelet med drejeknapperne af. Jeg kan simpelthen ikke greje det

har lidt mistanke til at det er limet på. Hvis det er tilfældet er malertape selvfølgelig vejen frem.

Nu jeg er i gang med at skille højtaleren helt ad, overvejer jeg faktisk lidt at recappe delefilteret. I stil med det her link
http://audiokarma.org/forums/showthread.php?t=120454. Nogen der i det hele taget har gode erfaringer med dette i forhold til højtalere? Umiddelbart virker det jo som et tilforladeligt arbejde.

De virker ganske godt bygget.
