Nå, magneterne havnede ikke i bunden af kabinettet. Det hele er så voldindklistret i stads, at de er lige så fint limet fast. Det ligner i mistænkelig grad blå flydende pakning.
Og hvordan kan jeg vide det? Jo, jeg har overtaget projektet og har haft dem under luppen. Delefiltret på diskanten er lige ud af a25 familien, én kondensator og en stribe modstande på en omskifter. Dog er kondensatoren ikke på 5 uF men på 8uF og modstandende er også lidt større. Altså deling lidt højere i registret og noget mere forskel på de enkelte dæmpetrin. Basserne i parallel og med en flot stor hjemmeviklet (?) luftspole i tyk tråd over. Altså også 1. ordens deling.

Ubehageligt at der er brugt Rockwool til dæmpning. Den ene diskan målte helt hen i skoven, så vidt jeg husker i omegnen af 30 Ohm. Begge lytter var skredet en hel del og målte helt forskelligt. Så ny diskant og et par filmkondensatorer der holdt værdien røg i. Tilbage med Rocker Ulden og op på en B&O stander og ned i stuen. Stor var overraskelsen da de faktisk spillede rigtig godt. Tørt, en anelse tilbagelænet men med flot scene. Instrumenterne klinger naturligt og rent, lydbilledet er til den lyse side, måske fordi bas og lav mellemtone er meget tør. Der mangler måske lidt varme her. Ser man det?! Det er bedre end de a25 jeg har haft af nyere dato. Det virker som om de har det rigtig godt med en kraftig forstærker, jeg fodrer dem med en Luxman 5m21, det kan de rigtig godt lide.
Da Mickr havde dem var der altså stor forskel på højre og venstre, jeg kan sagtens forstå det har lydet uldent og at det var svært at finde sweet spot.

De skal absolut bevares. De er dog ret grimme og står uden frontstof, men indtil videre får de lov til at spille løs her i stuen, bare lidt endnu.