Jeg ved ikke hvorfor din ven ikke spiller på sine Avance Concrete

Men jeg synes da han skulle tage at gøre det. De var fremme i midtfirserne sammen med f.eks. de norske Rauna-højtalere. Så det kan godt være, de ikke ligner vintage, men de er efterhånden ved at være det.
Historien om deres uddøen er vel den sædvanlige: For dyrt, for stort, for besværligt og fremfor alt for lidt konevenligt. Det er nemmere med 6 stykker mdf, der kan klaskes sammen af en robot og sprøjtelakeres. Det koster ikke rigtigt noget. De kan gøres næsten usynlige - og de fleste kan/vil ikke høre forskel alligevel. Ugen efter kan man så stille maskinerne om og lave køkkenlåger eller klædeskabe eller noget helt andet.
Jeg syntes betonhøjtalerne var interessante fordi det her var muligt at formgive en højtaler, der netop ikke var en trækasse, men noget andet. Ligesom da High Fidelity lavede en konstruktion med to fibertromler indeni hinanden med sand imellem. Baflen var dog af træ, udstyret med KEF-enheder og det har sikkert spillet helt forrygende. Men det slog ligesom heller ikke igennem... selvom de udtrykkeligt skrev at man skulle huske at lave en tømmeanordning, så man kunne få sandet ud igen
Uanset hvad, så er masse og dæmpning af resonanser som regel et godt udgangspunkt. Hvis enheder og ophæng er intakte, så prøv at få din ven til at fyre op under dem og lad os høre, hvad du hører
