af bonne » søn 28. dec 2014 12:23
Glad for at finde denne tråd - for måske kan nogle herinde vejlede.
Jeg har i lang tid haft et setup af bl.a. en Revox forstærker og nogle Goodmans højtere. Enhederne i disse højtalere røg sig en tur, og jeg fik foræret et sæt ScanDyna A-25.
Desværre røg diskantenhenden i en af disse (den lyder i hvert fald meget mudret, og drejeknappen på bagsiden har ingen funktion), så jeg har stærk mistanke om at Revox'en er syg. Derfor har jeg aldrig pakket mit HIFI ud efter jeg er flyttet, og har derfor i lang tid levet med lyd fra bl.a. PC-højtalere... )-:
Nu skulle der ske noget... og selvom det ikke umiddelbart har noget med vintageHIFI at, gøre, så hav tålmodighed... for det kommer senere. Kiggede i lang tid efter en opgradering på forstærker siden. Jeg vil gerne have en mulighed for at styre forstækeren via en app, så derfor har jeg ikke tænkt på at reparere Revox'en. Lettere uovervejet har jeg derfor købt en Denon CEOL N9 - også fordi jeg troede, at der fulgte højtalere med, men det gjorde der så ikke. "Nå", tænkte jeg. "Jeg sætter bare mine ScanDyna'er til" - og glemte helt at diskanten var røget i den ene.
Da jeg så satte dem til, blev jeg virkelig glad... tænk at jeg har levet så lang tid uden et ordentligt anlæg. Med forbehold for den manglende diskant, synes jeg virkelig at Denon'en og A-25'erne spillede max sammen.
Så jeg tog til HIFI-klubben igen for at vende problemet med dem. Skulle jeg reparere mine A-25'ere eller skulle jeg købe et nyt sæt. Ikke overraskende synes sælgeren at jeg skulle købe et nyt sæt. De gamle A-25'ere ville ikke kunne repareres. Og i øvrigt fik jeg at vide, at der ikke var noget, der hed ScanDyna, der kunne være så gammelt. (?)
Nå, men vi lyttede til forskellige højtalere, og jeg synes faktisk ikke, at der var nogle, som bare tilnærmelsesvist kom op på niveau med A-25'erne...
Så nu går jeg i tankerne om at fikse A-25'erne, søgte på nettet og fandt denne tråd, hvor nogle snakke om at reparere A-25'ere.
I første omgang tænker jeg at gøre det selv. Hvordan skiller man en A-25 ad korrekt?
Hvis jeg vælger at lade en fagmand gøre det, hvem kan da anbefales i Storkøbenhavnsområdet (med parkeringsmulighed)
Vh, Lars.